Drenge der cykler

Grauballe Børnegård er en integreret institution, og en del af daginstitution Gudenåen. Vi har til huse på en ombygget gård. Børnehavens lokaler er fra 2005 og i 2008 fik vi en tilbygning til vuggestue.

Vi er pr. 1. januar 2016 normeret til 72 børnehavebørn og 15 vuggestuebørn.

Vi har næsten fuldkostordning i vuggestue og børnehave med formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmåltid. Der er forældrebetaling til kostordningen.

Vi er en funktionsopdelt institution, hvor de enkelte rum har forskellige funktioner. Der er voksne fordelt og sætter en aktivitet i gang i forhold til husets forskellige rum. Dette giver børnene mulighed for, selv at vælge hvilke aktiviteter de har lyst til at deltage i. Samtidig er børnene inddelt i basisgrupper og faste spisegrupper.

Børnehavens basisgrupper er: Svaler og Spurve

Vuggestuens basisgrupper er: Mejser og Finker

Velkommen i børnehaven:

​Grauballe Børnegård er én af de 3 enheder i daginstitutionen Gudenåen.

Forældreansvar:

At barnet har tøj og fodtøj med hver dag som er afpasset årstiden. Husk navn i.

• Medbringe 1 stk eftermiddagsfrugt hver mandag, og hver dag drikkedunk med vand og husk navn på.

• Taster barnet IND i DayCare og påføre ca. afhentningstidspunkt, samt hvem der henter. Sig godmorgen og farvel – så vi ved at barnet er kommet eller er hentet.

• Huske at taste barnet UD i DayCare.

• Tager kontakt til personalet efter behov.

• Hjælper barnet til at forstå og indgå i de sociale fællesskaber ved at barnet:

- siger goddag/farvel

- har venner/legekammerater

- rydder op efter legen

- hjælper med oprydning inde og ude

Velkommen i vuggestuen:

​Grauballe Børnegård er én af de 3 enheder i daginstitutionen Gudenåen.

Forældreansvar:

At barnet har tøj og fodtøj med hver dag som er afpasset årstiden. Husk navn i.

• Medbringe 1 stk eftermiddagsfrugt hver mandag, og hver dag drikkedunk med vand og husk navn på.

• Taster barnet IND i DayCare og påføre ca. afhentningstidspunkt, samt hvem der henter. Sig godmorgen og farvel – så vi ved at barnet er kommet eller er hentet.

• Huske at taste barnet UD i DayCare.

• Tager kontakt til personalet efter behov.

• Hjælper barnet til at forstå og indgå i de sociale fællesskaber ved at barnet:

- siger goddag/farvel

- har venner/legekammerater

- rydder op efter legen

- hjælper med oprydning inde og ude

 

Beskeder: 
Er jeres barn syg eller holder fri, skal I give besked via DayCare gerne inden kl. 9.00. Bliver barnet hentet af andre, skal vi have besked, dette skal skrives på DayCare skærmene, HUSK også at give mundtlig besked til personalet. Hvis vi ikke har fået besked kan og må vi ikke udlevere barnet.

Garderoben: 
Hvert barn har et garderoberum med barnets navn. I bedes holde orden på jeres barns garderobe-rum hver dag. Støvler sættes op, jakker hænges på plads og tegninger, pinde og sten fjernes. Hver fredag skal alt tages med hjem, så der kan blive gjort rent. Vådt tøj tages med hjem til tørre. HUSK navn i tøjet! 

Glemt tøj og tøj uden navn vil blive lagt i reolen med de blå kasser. Vi tømmer og sorterer glemt tøj én gang om måneden og tøj uden navn sendes til genbrug eller bruges som skiftetøj i huset.

Skiftetøj:
Giv jeres barn tøj på, som passer til vejret og årstiden og som kan tåle at blive snavset. Alle børn skal medbringe et sæt skiftetøj fra inderst til yderst – gerne ekstra strømper.

Bleer:
Hvis jeres børnehavebarn bruger ble, skal I selv huske at medbringe bleer, som lægges på toilettet ved garderoben.

Sygdom:
Sundhedsstyrelsen har fastlagt regler for, hvornår et barn efter sygdom igen må komme i institutionen. Hovedreglen er, at syge børn ikke må komme i institutionen, og at et barn med smitsom sygdom først må modtages, når det ikke længere smitter.

Ved smitsomme sygdomme vil der være opslag på tavlen med oplysninger om sygdomsforløbet, symptomer og retningslinjer.

Barnet er rask, når det på sædvanlig måde kan deltage i aktiviteter – også udendørs og uden at kræve særlig pasning.

Medicin: 
Vi giver ikke medicin medmindre det er lægeordineret på grund af kroniske sygdomme eks. astma. Medicinen skal være påført labels med barnet navn og medicindoseringen.

Sommer og sol:
Forældrenes opgave: Giv jeres barn solcreme på hjemmefra. Giv dit barn en solhat med bred skygge, så det dækker hoved, ansigt, ører og nakke.                                                                                         Giv dit barn løstsiddende tøj på af tætvævet stof.  Tøj der sækker krop, arme – særligt overarme, ben – særligt lårene.

Læs Daginstitution Gudenåens Solpolitik her

Vores opgave: Vi smører børnene med solcreme om eftermiddagen, i ansigtet og på ben, hænder og fødder. Vi begrænser ophold i solen mellem kl. 12 og 15.

Fotografering:
Personalet tager fotos af børn og aktiviteter som fremvises i huset via DayCare skærme eller opslag i huset.

Forældres fotografering er i henhold til Daginstitution Gudenåens retningslinjer - læs dem her

Fællesferiepasning: 
Det er politisk besluttet at institutionerne har fællesferiepasning i følgende dage:

3 dage før påske, dagen efter Kr. Himmelfartsdag, uge 28, 29 og 30, samt mellem jul og nytår.

Der vil være enkelte institutioner, der er åbne for pasning af de børn, som har et reelt pasningsbehov – grundet forældrenes arbejde. Det kan ikke sikres, at der er personale med fra barnets hjemmeinstitution.

Hvilke institutioner der har ansvaret for fællesferiepasning, kan ses på opslagstavlen i garderoben eller på Silkeborg Kommunes hjemmeside.

Lukkedage:
5. juni og 24. december

Modulordning: 
I Silkeborg kommunes kan forældre vælge mellem 30, 40, 45 o g 46+ timers modul. Ved indmeldelsen i institutionen vælges det ønskede modul. Ændring af pasningsmodul kan ske med 1 måneds varsel, når der vælges et mindre modul. Ændring til større modul kan ske med 1 dags varsel. Ændring af modultimetallet, sker ved selvbetjening på den digitale pladsanvisning - se mere her

Udmeldelse:
Udmeldelse kan ske med mindst 1 måneds varsel og er gældende pr. 15. i måneden eller ved månedens udgang. Udmeldelse sker ved henvendelse til daglig leder og ved selvbetjening på den digitale pladsanvisning - se mere her

 

Aktivitetskalender:

Aktivitetkalender Forr 2019

Aktivitetskalender efterr 2019

 

Personale:

Ansatte i Grauballe Børnegård:

Malene Institutionsleder, 1 års diplom uddannelse (pædagogik) og 1 års master uddannelse (ledelse)


Tove Meilandt Sørensen, daglig leder - 1 års diplom uddannelse i ledelse

 

Vuggestuen:

Mejser:

· Mette Dahl Johansen – Pædagog 32 t.

· Aase Armose Johansen – pædagog 32 t. diplommodul i social inklusion

· Britt Eriksen – pædagogmedhjælper 37 t.

· Louise Krogh – Pædagogmedhjælper 35 t.

· Rebekka Marcussen – Pædagogmedhjælper 32 t.

Finker:

· Kanne Mulvad – Pædagog 32 t. diplommodul i social inklusion

· Tanja Liin – Pædagog 35 t.

· Mette Jansen – Pædagogmedhjælper 30 t.

· Matilde Lytje – Pædagogmedhjælper 35 t.

· Camilla Schmidt – Pædagogmedhjælper 22 t

 

Børnehaven:

Spurver:

· Eva Smed – pædagog 32 t. - diplommodul i social inklusion

· Tina Willumsen Randløv – pædagog 37 t. - diplommodul i social inklusion

· Brigitta Mastrup Nielsen – Pædagog 23 t. - diplommodul i social inklusion

· Hanne Andersen – Pædagogmedhjælper 30 t. 

  (uddannelse frem til 21/12-2019)

Svaler

· Tina Auksutat – Pædagog 35 t. - diplommodul i social inklusion

· Lone Bundgaard Bojsen – Pædagog 30 t. - diplommodul i social inklusion

· Lotte Livonni Jacobsen – Pædagogmedhjælper 33 t.

· Anne Grethe Koch Andersen – Fleksjob Pædagogmedhjælper 10 t.

· Inger Petersen – Fleksjob Pædagogmedhjælper 3 t.

 

Kostordning:

· Michella Iversen – Kok 37 t.

I Grauballe Børnegård har vi næsten fuldkostordning for både vuggestue og børnehavebørn. 

Hvert barn i huset opfordres til at medbringe 1 stk. frugt hver mandag. Dette til udskæring ved eftermiddagens måltid i vuggestuen og i børnehaven. 

Alle børnehavebørn skal hver dag medbringe en drikkedunk m. vand, som sættes i basisgruppens køleskab. Husk navn på drikkedunken, samt at ta’ drikkedunken med hjem, for at rengøre den hjemme!

Børnehavebørn tilbydes kun mælk ved morgenmaden.

Morgenmad kl. 6.15 – 7.00                                                             

Vuggestue og børnehave børn som ikke har spist hjemmefra tilbydes morgenmad bestående af: havregrød, havregryn, cornflakes, rugbrød med ost.

Vuggestuen:

Formiddagsmad kl. 8.45 – 9.15:
Brød og grønsager/frugt.

Frokost kl. 10.45 – 11.15:
Børnene tilbydes varierende og næringsrigt kost bestående af fx fisk, kød, rugbrød med pålæg, grød, pasta/ris/kartofler og grønsager. Der tilbydes rugbrød 3 dage og 2 dage med varm mad om ugen. Derudover supplerer vi den daglige menu med kogte kartofler og grønsager til de yngste børn. Børnene får mælk til frokost.

Eftermiddagsmaden kl. 13.45 – 15:
Brød og grønsager/frugt.

Børnehaven:

Formiddagsbrød og grønt/frugt v/ morgensamlingen kl. 8.30 – 9.00

Frokost kl. 11:
Børnene tilbydes varierende og næringsrigt kost bestående af fx rugbrød med pålæg og grønt, suppe, grød, kød, salat, grøntsager, kartofler, pasta eller ris.

Eftermiddagsmåltid kl. 14:
Brød og frugt som spises ved bordet i køkkenet eller ude.

 

Læs Daginstitution Gudenåens Kostpolitik her

Økologi:

I Grauballe Børnegård har vi i oktober 2016 opnået det økologiske sølvmærke.

Vi har hele tiden fokus på at forøge den økologiske andel i vores kostordning.

Børn piller hvidkål

 

Vi vil kendes på værdierne Trivsel og Samarbejde, som skal være synlige og mærkbare i mødet med børn, forældre, personale og eksterne samarbejdspartnere.

For os giver værdierne mening, når de følges af handlinger, de udtrykker det vi gerne vil stå for og kendes på.

I Grauballe Børnegård arbejder vi efter gældende lovgivning bla. om pædagogiske læreplaner, samt Silkeborg kommunes Børne- og Unge politik, Mindset og Lærings- og trivselspolitik. 

  • Vi arbejder anerkendende og inkluderende med henblik på at skabe de bedste rammer for børns trivsel, læring og udvikling.

  • Vi skaber rammer for et inspirerende læringsmiljø med plads til alle.

  • Vi tilrettelægger pædagogisk praksis med passende udfordringer og med fokus på nærmeste udviklingszone. Vi tilgodeser børnenes behov for en overskuelig og genkendelig hverdag.

  • Vi har mod på at prøve nyt for at sikre trivsel, læring og udvikling.

  • Vi voksne respekterer og støtter op om børns leg og venskaber.

  • Vi tager børnenes perspektiv og børnene har medindflydelse på egen hverdag.

  • Vi vil skabe og vedligeholde gode børnerelationer.

Børn og pædagog læser en bog 

Funktionsopdelt institution:

Vi er en funktionsopdelt institution, hvor de enkelte rum har forskellige funktioner. Der er voksne fordelt og sætter aktiviteter i gang i forhold til husets forskellige rum, eksempelvis kreative aktiviteter i ateliet. Derved kan børnene selv vælge, hvilket rum eller aktivitet de har lyst til at deltage i. Lyst og nysgerrighed er drivkraften for læring.

Vi vil skabe selvstændige børn der kan vælge til og fra, og samtidig vil vi gøre hverdagen forudsigeligt for børnene.

Ved morgensamlingen kan børnene både se og høre om dagens planlagte- og spontane aktiviteter.

Samtidig er det vigtigt, at børnene har et gruppetilhørsforhold. Børnene er inddelt i basisgrupper med mindst 4 voksne. Basisgrupperne samles hver dag til frokost. Det er også basisgrupperne der tager på tur sammen. Basisgrupperne samles også til forskellige aktiviteter i huset.
Hver basisgruppe er fordelt i 2 mindre spisegrupper.

Hvert barn tilknyttes en primærvoksen, som følger barnet og som har fokus på barnets trivsel, udvikling og læring, samt er ansvarlig for forældresamtaler og er forældrenes primære kontaktperson.

Fordybelse er gavnligt for børn og voksne, det er derfor vigtigt, at de voksne der er i gang med aktivitet sammen med børnene, ikke afbrydes unødigt. Derfor er én af de voksne ”flyder”.
”Flyderens” funktion er, at tage imod børnene når de kommer i børnehaven, at vinke med de børn der har behov for dette. Det er ”flyderen” som viser børnene til rette i huset, tager imod beskeder, tager telefonen, hjælper ved toiletbesøg eller guider børnene til aktiviteterne.

På aktivitetstavlen kan ses, hvem der har flyderfunktionen henholdsvis før middag og efter middag.

Samarbejde mellem vuggestue og børnehave:

Samarbejdet mellem vuggestuen og børnehaven er vigtigt fordi der opstår et læringsmiljø, hvor børnene får muligheden for at lære af og om hinanden. Vi giver børnene tryghed ved, at de kender til alle voksne og til hele huset, dermed skabes større sammenhænge i barnets liv, samt gør at overgangen fra vuggestue til børnehave bliver mere naturlig.

Vi arbejder målrettet på, at vi har et fælles liv og på at være et helt hus.

Vuggestue og børnehavebørn mødes hver morgen til ”fælles morgenmad” og leg i fællesrummet. I løbet af dagen leger børnene fælles på legepladsen, under opsyn af personale fra vuggestue og børnehave. Børnene har mulighed for at besøge hinanden på tværs af aldersgrupperne. Børnehavebørn har mulighed for at søge tryghed i vuggestuen, og vuggestuebørnene kan søge udfordringer sammen med børnehavebørnene, og søskende kan mødes i løbet af dagen.  

Sidst på eftermiddagen mødes vi igen i børnehaven til fælles afslutning af dagen.

Vi har flere teamuger i løbet af året, hvor børn og personale har fælles aktiviteter tilrettelagt så både vuggestue- og børnehavebørn kan deltage.

I overgangen til børnehaven inviteres vuggestuebarnet til, at deltage i aktiviteter og frokost i børnehaven. De ældste vuggestuebørn får mulighed for at deltager i aktiviteter sammen med de yngste børnehavebørn, derved får børnene kendskab til børnehavens børn, rum og rutiner, samt lettere ved, at danne relationer til børn og voksne i børnehaven.

Aktiviteter:

Vi har fokus på aktiviteter i små og store børnefællesskaber. Vi ønsker at målrette den pædagogiske indsats og tilrettelægger aktiviteter som er tilpasset børnenes udvikling, trivsel, læring og behov. Vi ønsker, at venskaber og relationer på tværs af basisgrupperne er vigtige element i børnefællesskaberne, samt at det enkelte barn oplever sig som værdifuld i relation med jævnaldrende børn.

Vi prioriterer aktiviteter for kommende skolebørn med ugentlig aktivitetsdag for Maxigruppen.

I forbindelse med projekt Fremtidens Dagtilbud er vuggestuens børn opdelt i mindre grupper med 3 – 4 børn og én fast voksen. Hver gruppe har aktiviteter 2 formiddage om ugen omkring Kulturelle udtryksformer og værdier, krop og bevægelse eller Natur.  

Leg:

Vuggestue og børnehave prioriterer legens betydning for børns trivsel, udvikling og læring. Børnene lærer meget gennem leg.

I leg kan det enkelte barn lære på egen hånd, når det undersøger og eksperimenterer. Barnet lærer sig selv at kende, og når vi voksne anerkender det barnet er optaget af, vil barnet få en oplevelse af, at dét det foretager sig er betydnings- og meningsfyldt. Gennem relation i legen bliver barnet social kompetent og barnet lærer at danne venskaber. Ved hjælp af sproget lærer barnet, at forhandle med andre børn og at gå på kompromis.

Legen er et frirum for børn, hvor de kan fantasere, eksperimentere og bearbejde indtryk og oplevelser. I legen kan børn skabe deres egen magiske verden og de kan handle på eget initiativ og på egne betingelser.

Børnene leger fordi de har lyst og for dem er legen meningsfuldt og sjovt. Børn lærer af andre børn i legen og de lærer ved at efterligne børn og voksne.

Børn bliver i stand til at lytte til andres ideer og forslag, de lærer at løse en opgave i fællesskab og de lærer at lytte og se andre børns signaler og vise respekt for andres følelser og opfattelser af livet. I legen kan børn glemme tid og sted og får oplevelsen af samhørighed med andre børn.

Legen er en berigelse af det daglige liv for børn, og en livsvigtig proces, der er stærkt forbundet med læring.

 

Sprog:

Vi har særlig fokus på børns sproglige læring og udvikling, derfor har valgt at indrette et børnebibliotek, hvor indretning og inventar understøtter et sprogstimulerende læringsmiljø.

Vi har et bredt udvalg af børnelitteratur, både højtlæsningsbøger, billedbøger og emnebøger. Vi køber og låner bøger så vi både har klassisk og nyere børnelitteratur. Her har børnene mulighed for selv at kigge i bøger og få læst højt.

Der er altid voksne i biblioteket og vi skaber en stille og rolig atmosfære, så der er mulighed for, at børnene kan fordybe sig i bøgernes verden.

Vi tror på børnenes nysgerrighed overfor sproget bliver skærpet i kraft af at der bliver læst højt, kigget i og snakket om bøger, billeder, bogstaver og ord. Vi giver dermed gode muligheder for, at børnenes læser og skrivefærdigheder udvikles positivt.

Vi styrker børnenes sprog bla. ved Dialogisk læsning i små og større børnegrupper fx i børnebiblioteket, ved samlinger, frokostmåltiderne osv.

Digitale medier:

Læs om hvordan vi bruger digitale medier her 

De fysiske læringsmiljøer ude og inde:

De fysiske rammer i Grauballe Børnegård er gode og giver os mange muligheder for en god og aktiv hverdag, både inde og ude. Derfor har vi indrettet vore lokaler og udendørs arealer, så de understøtter børnenes forskellige behov.

Indendørs har vi store, lyse og rummelige lokaler som er indrettet til forskellige aktiviteter og funktioner. Vi har motorikrum, musik og bevægelsesrum, børnebibliotek, dukkekrog, kreativværksted og naturteknik.

De store rum bruges både som spise-, lege- og aktivitetsrum.

Udendørs giver legepladsens størrelse og indretning optimale muligheder for at udfordre motorikken. Legepladsen har cykelbane, ujævnt terræn, store bakker, kælkebakke, legeredskaber til at klatre, rutsje, gynge, vippe og krat hvor børnene kan gemme sig og være sig selv eller lege uforstyrret i mindre grupper, samt steder, hvor børnene må grave, lege i vandpytter og plørehuller.
Derudover er der indrettet en sanse- og urtehaver, som stimulerer børnene til at se, høre, føle og smage. Bålstedet bruges flittigt, her lærer børnene at lave mad, brød, popcorn og pandekager. Der er altid voksenopsyn ved bålet.

Vores stald er indrettet, så børnene kan få sansemotorisk udfoldelser og stimuli i hængekøjer, på klatrevæg, balancebomme, karruseller eller lege i kuglerummet, eller i hestebåsen m. saddel, grimme og andet tilbehør. Der er også mulighed for kreative aktiviteter med grove materialer fx ler, papmache  eller håndværksmæssige aktiviteter i udeværkstedet.

Med de mange muligheder for udfoldelser i de fysiske rammer er det oplagt, at børnene bliver inspireret og udfordret på alle måder i forhold til læreplanstemaerne.

 

Vores pædagogiske læreplaner er udarbejdet i overensstemmelse med lovgivningen vedr. pædagogiske læreplaner og i overensstemmelse med Silkeborg Kommunes Børne- og ungepolitik, Lærings- og Trivselspolitik, Mindset m. fl. Desuden med udgangspunkt i vores værdigrundlag og pædagogiske principper.

I Grauballe Børnegård arbejdes med læreplanstemaerne i henhold til principperne i Fremtiden Dagtilbud. Der laves SMITTE på hvert læreplanstema. Den pædagogiske praksis med læreplanstemaerne dokumenteres og evalueres  løbende.

Vores fysiske rammer og omgivelserne har stor indflydelse på vores pædagogiske arbejde, dette har også haft en betydning for udarbejdelsen af læreplanerne.

Vi supplerer vores arbejde med en praktisk beskrivelse af, hvordan læring finder sted i en ganske almindelig hverdags situation, samt hvordan vi udarbejder handleplaner.

De seks læreplanstemaer er:

Fremtidens Dagtilbud og læreplaner:
Fremtidens dagtilbud et udviklingsprojekt med udgangspunkt i Pædagogiske Læreplaner. Vuggestuen har deltaget i projektet som har kørt i perioden 1. august 2014 til og med juni 2016.

Vi understøtter og styrke børns trivsel, læring og udvikling ved at vi pædagogisk arbejder målrettet og systematisk med at planlægge, igangsætte og følge op på pædagogiske aktiviteter i hverdagen.

Læreplanstemaer er opdelt i Aktivitetstemaer og Læringstemaer.

Aktivitetstemaer:
Kultur og Kulturelle udtryksformer, Krop og bevægelse og Natur. Hvert aktivitetstema gennemføres i aktiviteter, som i løbet af en 5 ugers periode fremmer børns læring indenfor de fire læringstemaer.

Læringstemaer:
Barnets alsidige personlige udvikling, Sociale kompetencer, Sproglig udvikling og Naturfænomener. Der arbejdes parallelt med alle fire læringstemaer i hvert aktivitetstema.

Vuggestuens børn er opdelt i mindre faste grupper med 3 – 5 børn og 1 fast voksen. Gruppesammensætningen er genkendelig for børnene, de har samme aktivitet 2 gange pr uge.

Vi har meget positive erfaringer med at arbejde med Pædagogiske læreplaner ud fra modellen og strukturen i Fremtidens Dagtilbud. Derfor vil børnehaven også fremover arbejde med ét af aktivitetstemaerne og alle fire læringstemaer i en 5 ugers periode. Børnehaven vil lave aktiviteter i både små og store børnefællesskaber.
Dermed kommer alle i huset til, at lave aktiviteter og have fokus på alle læreplanstemaer hvert halve år, og 2 gange i løbet af et år.

Kultur, æstetik og fællesskab:

Gennem et varieret tilbud af kulturelle udtryksformer får børnene indsigt og oplevelser, der danner grundlag for forståelse af de forskelligheder mennesker udtrykker sig på.

Mål:

  • at der bydes på et varieret materialeudvalg, der kan inspirere børn til at udtrykke sig kreativt.           
  • at børn får kendskab til forskellige musiske udtryksformer.
  • at de voksne er rollemodeller/dannelsespersoner f.eks. samtaler ved spisning.
  • at kunstneriske og kulturelle oplevelser er en del af børnenes institutionsliv.
  • at fastholde traditioner eks. Fastelavn, december hygge m.m.
  • at børn får kendskab til lokalhistorie og nærområdet.

Det gør vi:

  • ved at der er tilgang til tegneaktiviteter.
  • ved et varieret udbud af bøger, både til højtlæsning, kikke/samtale bøger og fagbøger.
  • ved at tilbyde værkstedsaktiviteter.
  • ved at gå ture.
  • ved at lave musik/sang/sanglege/motorik.
  • ved at se teaterstykker- selv lave små teaterlege.
  • ved at styrke rollelegen.
  • ved at markere højtider og fastholde traditioner.
  • ved at holde gode manerer ved spisning – hvordan man samtaler.
  • ved at børnene møder lyse æstetiske smukke rum.
  • ved at fortælle om lokalområdet og om dets kendetegn.

Krop, sanser og bevægelse:

En veludviklet motorik er en grundlæggende kompetence som har betydning for barnets selvværd og selvopfattelse, samt giver mod på nye udfordringer. Når barnet er sikker i sine kropsbevægelser, har det lettere ved at lege, spille bold, cykle, stå på rulleskøjter og opleve at have succes i legene.

Vi er dagligt på legepladsen, dens størrelse og indretning giver optimale muligheder for at udfordre motorikken. Legepladsen har cykelbane, ujævnt terræn, store bakker, legeredskaber til at klatre, rutsje, gynge, vippe og krat hvor børnene kan gemme sig eller lege uforstyrret i mindre grupper, samt steder, hvor børnene må grave, lege i vandpytter og plørehuller. Derudover er der indrettet en sansehave, som stimulerer børnene til at se, høre, føle og smage.

Indendørs tumler og leger børnene i motorikrummet, de kan bruge sansemotoriske redskaber i staldbygningen eller udfordrer sig selv på sjove motorikbaner i musikrummet. Desuden har vi Grauballe hallen til rådighed en gang ugentligt, hvor en gruppe børn har mulighed for alt fra boldspil til tarzanbaner.

Mål:

  • at styrke børnenes fysiske sundhed.
  • at skabe fysiske motiverende miljøer og aktiviteter ude og inde.
  • at give børnene glæden ved at bevæge sig.
  • at have øje for det enkelte barns styrker og svagheder, både grovmotorisk og finmotoriske.
  • at give børnene tryghed/mod til fysiske udfordringer.
  • at give børnene indsigt i kropsbevidsthed og kropsidentitet.
  • at give børnene indsigt i sammenhæng mellem kost og kroppens funktioner (sund/usund) eks. hvorfor skal vi drikke vand, når det er varmt.
  • at lave maddage med sund mad, hvor der tages udgangspunkt i børnenes ønsker og Sundhedsstyrelsens anbefalinger om sund kost.

Der gør vi:

  • ved at skabe et udemiljø, der på alle udviklingstrin giver udfordringer. dvs. mulighed for at klatre, at spille bold, cykle, grave og gynge.
  • ved at skabe glæde og trivsel i læringsmiljøet inde og ude. 
  • ved at alle sanser pirres og børn bliver nysgerrige på egen fysisk formåen.
  • ved at lave musik og bevægelse.
  • ved at tage på ture i skoven, hvor terræn giver mulighed for at klatre og bevæge sig på forskellig underlag.
  • ved at se det enkelte barns motoriske udviklingstrin og derudfra give barnet den rette vejledning og udfordring.
  • ved at tale om barnet krops muligheder, begrænsninger, køn og hjælpe barnet til at udvikle kropsbevidsthed og kropsidentitet.
  • ved at stimulere både den grovmotoriske udvikling (eks. ude) og den finmotoriske udvikling (tegne, klippe, klistre osv.)
  • ved at tilbyde forskellige værkstedsaktiviteter, der skærper sanserne, for eks. modellervoks, ler, vandlege, bagning og madlavning.

Pige hænger på hovedet 

Natur, udeliv og science:  

Det er vigtigt for os, at vi lærer børnene at omgås naturen.
Naturen i sig selv byder på mange aktivitetsmuligheder, på mange ting at opleve, studere og forundres over.
Vores store legeplads inspirerer til at være ude, der er mulighed for at sanse og undersøge naturen.
Legepladsen bål sted bruges som en pædagogisk aktivitet, hvor børnene lærer at forberede bål, lave mad, brød, popcorn, pandekager m.m. Der er altid voksenopsyn ved bålet.

Mål:

  • børn skal have mulighed for at stifte bekendtskab med og tilegne sig viden om natur           
  • børn kan udvikle glæde ved at færdes i naturen
  • børn bliver fortrolige med naturens planter og dyr
  • børn får erfaring med ild, luft, jord og vand  
  • gennem mangeartede naturoplevelser får skærpet sanserne samt stimuleret deres nysgerrighed
  • børn skal lære at bruge/behandle naturen med respekt og nænsomhed
  • børn skal have kendskab til – og bruge nærmiljøet
  • skabe sammenhæng i inde og uderummet, naturen skal være tilgængelig for børnene i dagligdagen

Det gør vi:

  • tilstræber at børnene får mange forskelligartede erfaringer med naturen.
  • tager på ture til åen eller skoven og udforske og tale om, hvad lever i å og skov. Bevæger os i forskellige terræner, går opad går nedad, ser på høje og lave træer.  Lærer børnene at behandle beplantning og dyr med respekt. Eks. træder vi ikke på en edderkop eller ødelægger dens spind. 
  • fortæller sagn/historier der er forbundet med vores område – f.eks. Troldhøj, Gudenåen og engen hvor Grauballemanden lå.
  • vi færdes ude året rundt i alt slags vejr, dvs. børnene oplever de forskellige årstider og mærker på egen krop vejr, vind og temperaturforskelle.
  • arbejder med de forskellige årstider, taler om påklædning (bruger megen tid i garderoben med snak om hvilket tøj der er passende)– årstidens mad, fra frø til spire, tager på bondegårdsbesøg og bruger vores urtehave.
  • eksperimenterer, frost/tø, hvad kan flyde oven på vand.
  • graver i jordhuller, leger med vand, laver mudderkager og erfarer at             
  • det våde er tungere end det tørre.
  • tager fat i de spontane oplevelser/spørgsmål, går på opdagelse i naturen, lytter og iagttager, finder biller under stenene, dyrespor, finder en død fugl eller dyreskelet og snakker liv og død. Vi finder ting, som vi tager med hjem og kigger i naturbøger og sammenligne.

Alsidig personlig udvikling:

Personlig udvikling danner fundamentet til at blive et helt og socialt menneske.
Vi giver barnet forskelligartede oplevelser og stiller barnet overfor til og fravalg, så det i videst mulig omfang kan danne egen identitet.

Mål:

  • at børn mødes på tværs af alder og køn.
  • at børn føler sig som betydningsfulde/værdifulde individer i fællesskabet.
  • at børn bliver hørt og lyttet til.
  • at barnet bliver selvhjulpen.
  • at børn udvikler ansvarsfuldhed.
  • at børn lærer at reflektere over egne og andres handlemåder.
  • at barnet ser sig selv i forhold til familie, kammerater og dens omgivende samfund.
  • at barnet føler sig anerkendt og at det lærer at anerkende andre.
  • at børn kan/tør vise følelser (vrede, glæde, at give/tilgive, indrømme egne fejl, tackle frustrationer udvise forståelse i konflikter.
  • at børn føler ligeværdighed.

Det gør vi:

  • ved at sikre fælles aktiviteter hvor børn får kendskab til hinanden, små lærer af store og store får indsigt i de smås formåen.
  • ved bevidst at se alle børn og være oprigtig interesseret i det enkelte barns liv og færden.
  • ved at støtte barnet i at blive selvhjulpen i sin færden, ved spisning, konfliktløsning, påklædning.
  • ved at gøre barnet bevidst om dets værd for fællesskabet, tale om kammeratskaber, betydning i legerelationer
  • ved at delagtiggøre barnet i daglige gøremål så fællesskabet og dagen kan fungere (borddækning, oprydning, omsorg for andre)
  • ved at tale om, hvordan man kan tackle forskellige handlinger. (Når barnet får et nej til leg, når barnet er i konflikt, når barnet savner, når barnet føler afmagt)
  • ved at tale om relationer, familie, hvordan/hvor vi bor, hvordan andre bor,
  • ved at tale om normer og værdier, hvordan taler man til andre, hvordan virker talemåder på andre.

Børn går på forhindringsbane 

Social udvikling:

At børn udvikler gode sociale kompetencer, har betydning for barnets udvikling på alle områder. At være et socialt velfungerende barn, gør barnets færden i mange sammenhænge uproblematisk, det vil være vellidt og respekteret af omgivelserne. Derfor lægger vi vægt på at barnet får en social forståelse og færden.
Vi vægter venskaber mellem børn højt, da vi mener, det er afgørende for børns udvikling og trivsel.

Mål:

  • at barnet mødes af omsorg, nærhed fra de voksne, der omgiver det.
  • at børn udvikler venskaber og kammeratskabsgrupper.
  • at vi giver rum og tid til fordybelse i leg både ude og inde.
  • at børn får opbygget selvtillid og selvværd.
  • at børn får fornemmelse af fællesskab.
  • at børn udvikler respekt for andre.
  • at børn udvikler personlige kompetencer/identitet.
  • at børn er medansvarlige for oprydning og passe på vores ting.
  • at børn taler ordentlig til børn og voksne.
  • at børn skaber rum for hinanden (eks. gode lyttere).

Det gør vi:

  • ved at der er voksne, der interesserer sig for det enkelte barn, at man har kendskab til barnets baggrund.
  • ved at være lyttende og gå i dialog med barnet.
  • ved at vi lærer børnene at reflektere over hændelse/episoder  og ved at vi voksne tager tingene op på et generelt plan.
  • ved at vi voksne fungerer som mæglere mellem børnene, hjælpe med at lytte og forstå, hvad børnene siger til hinanden.
  • ved at give plads til selv at løse konflikter, med en voksen som sikkerhed og som hjælper til at spørge ind og give forslag til løsninger.
  • ved at lave gode betingelser for leg og fordybelse.
  • ved at vi voksne hjælper med at skabe forbindelse mellem børn.
  • ved at skabe gode fysiske muligheder ude og inde.
  • ved at børn bliver taget alvorlig og talt med respekt.
  • ved at samle børn i grupper hvor fællesskabsfølelsen udvikles.
  • ved at voksne er kulturdannende – eks. hvordan man taler med hinanden.
  • ved at støtte børnenes evner/lyst til at lave teater/skuespil/dans osv.
  • ved at organisere rollelege – børnene stilles overfor balancen mellem selvhævdelse og selvkontrol.

Kommunikation og sprog:

Sproget er en forudsætning for kommunikation og at kunne udtrykke sig selv, sine tanker og følelser. Sproget er en stor del af det sociale samvær mellem mennesker.
Sprogudvikling er afhængig af at børnene har voksne sprogmodeller, der lytter, fortæller og sætter ord på gøremål.

Mål:

  • at give børnene mulighed for at udvikle sig sproglig gennem dagligdagens aktiviteter.
  • at børn lærer at udtrykke ønsker og behov.
  • at skabe rum der kan stimulere børnenes sproglige fantasi og lyst til at lege med sproget.
  • at give mulighed for at støtte børnenes lyst til at lege med skriftsproget.
  • at være særlig opmærksomme på børn, der kan have svært ved at tilegne sig sprog.

Det gør vi:

  • ved samlinger at samtale med børnene, så de øver sig i at fortælle, genfortælle og lytte til andre.
  • ved at voksne i alle sammenhænge er talende omkring de ting der foregår.
  • ved Dialogisk læsning/-oplæsning, fortælling, rim, remser, sang og musik.
  • ved at støtte børnene i at udtrykke sig og hjælpe med sproglig konfliktløsning.
  • ved at gøre børnene opmærksomme på kropssproget – glad, ked eller sur.
  • ved at give børnene sproglige anvisninger de skal handle efter.
  • ved at indrette de fysiske rammer, så de er inspirerende for børnenes fantasi.
  • ved sammen med børnene at lege med sproget og lave fantasihistorier.
  • ved at give mulighed for at tegne, skrive og styrke børnenes finmotorik.
  • ved at børn med sprogvanskeligheder får en særlig opmærksomhed og støtte.

Børn snakker om billede 

Dokumentation:

I Grauballe Børnegård er dokumentation med til at bevidstgøre værdien af vores arbejde, og et af grundlagene for pædagogiske diskussioner samt et redskab til evaluering af det pædagogiske arbejde i institutionen. Dokumentation skal give anledning til samtale og refleksion børnene imellem og børn og voksne imellem.

I Grauballe Børnegård dokumenterer vi blandt andet via fotos, videoklip som lægges digitalt på DayCare, iPads eller på husets storskærme og projektor. Dokumentation kan også være udstilling eller anvendelse af arbejder børnene i fællesskab har været med til at fremstille. Eks. græskarlygter som lyser, når man kommer til institutionen om morgenen, udsmykning af huset, bagværk til forældrekaffe m.m. Desuden deltager vi i Lokale og kommunale kunstudstillinger.

Beskrivelser af forløb eller hændelser kan laves i samarbejde mellem de børn og voksne, der har deltaget. Beskrivelserne kan udstilles sammen med fotos eller tegninger børn har lavet om deres oplevelser.

Billederne hjælper børnene til at fastholde, de indre billeder de har fået gennem en aktivitet, tur eller anden oplevelse. Børnene får ekstra mulighed for at sætte sprog på det, de har oplevet. Dette har en særdeles stor betydning for kommunikationen mellem børn og forældre, - det at barnet bliver i stand til at fortælle om dagens hændelser, og at forældrene kan spørge ud fra fotos og beskrivelser.

Samarbejdet mellem forældre og personale er medvirkende til, at børn trives, udvikler sig og får en god dagligdag. Et godt samarbejde opnås via en åben og ligeværdig dialog med gensidig forståelse og respekt.

Informationer:
Vi informerer om hverdagens aktiviteter og hændelser via mundtlige beskeder, opslag på tavlen eller på DayCare skærmen. Nyhedsbreve m.m. formidles via DayCare. Her kan I holde jer orienteret om hverdagslivet og forskellige arrangementer.

Forældresamtaler:
Vi inviterer til en forældresamtale omkring 3 måneder efter at barnet er startet i institutionen. Desuden tilbydes en årlig forældresamtale, hvor vi afsætter 25 minutter til samtale om barnet. Barnets primærpædagog planlægger og inviterer til forældresamtalerne.

Førskole-samtalerne afholdes i november måned – året inden forventet skolestart, samtalerne kan kobles sammen med 5 års samtalerne.

Derudover kan I og vi aftale samtaler, hvis der er behov for dette.

Forældremøde:
Vi afholder forældremøde i efteråret, hvor der er valg til forældrebestyrelsen og til et lokalt Forældreudvalg.

Forældrebestyrelsen:
Der er en fælles forældrebestyrelse for hele Daginstitutionen Gudenåen. Grauballe Børnegård er repræsenteret med 2 forældre i forældrebestyrelsen: Gitte Ringgaard og Anne Møller. Suppleant er Lisbeth Vindum.

I er altid velkomne til at henvende jer til forældrebestyrelsen eller komme med forslag til emner, som kan behandles.

Forældreudvalg:
Forældreudvalget er en frivillig forældregruppe som planlægger og varetager Grauballe Børnegårds forældre- og familie arrangementer. Dine ideer og din hjælp er meget velkommen. Meld din ind i Forældreudvalget!

Sommerfest 2016 - Ansigtsmaling 

Referat fra forældreudvalget:

Referat fra forældreudvalgsmøde d. 28. juni 2016

 

Traditioner: 
I Grauballe Børnegård har vi fælles temauger, hvor personalet fra vuggestue og børnehave  planlægger tema og tilrettelægger aktiviteter som er tilpasset alle børn.

Årsplan:
Hvert år omdeles en kalender med planlagte aktiviteter i årets løb. I kalenderen står blandt andet følgende årstidsbestemte traditioner, som vi vægter højt:

  • Fastelavn
  • Temauger med skiftende Aktivitetstemaer.
  • "Bag for en sag” - børneaktivitet
  • ”Smagens dag” - børneaktivitet
  • Maxibørnenes ”Besøgsuge i O. klasse”
  • 112 dagen for Maxi-børn
  • Fællesudflugt Maxibørn og O. klasse
  • December-hygge og børnejulefrokost
  • Luciaoptog ved 0. klasse
  • Forældrearbejdsdag i foråret for børn, forældre og personale.
  • Sommerfest i juni måned. Festen er for børn, søskende, forældre og personale.
  • Forældrekaffe
  • Fællesspisning
  • Forældre juleglögg

Billede af kattedronningen og kattekongen