Loven om pædagogiske læreplaner blev vedtaget i 2004 og med den bliver der sat fokus på små børns læring. Hovedformålet med denne lov er at sikre, at alle børn får optimale udviklingsbetingelser. En vej til det, er at styrke børns forskellig kompetencer gennem målrettet og bevidst tilrettelagte indsatser i deres dagpleje og institution.
Der skal i alle dagtilbud efter serviceloven udarbejdes en pædagogisk læreplan, der omhandler temaerne:
I forhold til læring skal vi voksne stille vores merviden og erfaring til rådighed for børnene, men det er barnet selv der gennemgår læreprocessen.
Vi kan ikke bestemme, hvad barnet lærer, men vi kan udfordre barnet med spørgsmål, materialer, oplevelser os, som det ellers ikke vil støde på.
Vi voksne har ansvaret for processen og for at børnenes kompetencer udfordres, understøttes og udvikles, samt at børnene inddrages.
Alsidig personlige udvikling:
Overordnet mål:
-
At tilbyde børnene mange forskellige muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer.
- At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige stærke og alsidige personer, der selv kan tag initiativ.
- At skabe mulighed for, at børnene oplever sig som værdifulde deltagere i og medskabere af et socialt og kulturelt fællesskab.
Sammenhæng: Hvor er vi?
Børnehuset tager udgangspunkt i Howard Gardner mangesidige intelligensbegreb, da det rummer menneskets mange forskellige virkemåder, udtryksmåder, færdigheder og kompetencer og således bidrager til en god helhedsforståelse af barnet.
Der arbejdes med Barnets alsidige personlige udvikling i den pædagogiske praksis i børnenes egne grupper og på tværs af hele børnehaven.
Strukturen og dagsrytmen er overordnet den samme hver dag, dog er indholdet af aktiviteterne forskelligt, alt efter hvem der deltager i de pædagogiske aktiviteter.
Der tages hensyn til den store forskel, der er på de 3 årige og 6 årige børn.
Mål: Hvad vil vi?
- At barnet får mulighed for at udvikle sig optimalt og styrke selvværd og selvtillid i samspil med andre børn og med voksne
- At barnet mødes som den person det er og derved får plads til at udvikle sig som en stærk og alsidig person
- Børnene skal have mulighed for at få betydningsfulde sociale relationer
Tegn: Hvad skal vi registrere? (skal være iagttagelige)
Græshopperne:
- Børnene kan nævne deres ”personlige data” (navn, efternavn, fødselsdag osv.)
- Børnene har mindst 1 de mener de leger godt med
Fårekyllingerne:
- At de ved, hvad de hedder, hvor de bor, familien
- en bevidsthed om hvem de er og hvor de hører til
Myrerne:
- Børnene begynder at aflæse og handle ud fra andres ansigtsudtryk
- Børnene kan vente på tur, på badeværelset og i garderoben
Tiltag: Hvad skal skabe ændringer?
Græshopperne:
- Stamtræ – ”den gode stol”
- Matrix – ”den gode stol” – interview
Fårekyllingerne:
- Stamtræ, Billeder, fødselsdagkalender, farvelægge fotos, genkende sig selv
- Trin for Trin
- Den varme stol - matrix
- Fælles projekter
- Læse bøger
- Tegninger
Myrerne:
- Trin for trin, matrix
- Anerkende når vi hører og ser et barn reagerer på egne og andres følelser
- Læse bøger, hvor der er fokus på følelser og ansigtsudtryk
- Anerkende at vi har set børnene og at vi hjælper dem, når det bliver deres tur
- Guide/fortælle børnene hvornår det er deres tur
- Anerkende de børn som kan vente
Evaluering: Hvordan går det? Hvor langt kom vi?
Vi vil løbende evaluere på stuemøder, personalemøder og forældrebestyrelsesmøder.
Der laves årligt en skriftlig evaluering
Dokumentation – via foto og opslagstavle.
Børn med særlig behov:
For at sikre børn med særlig behov bliver set og anerkendt på deres ressourcer og kompetencer, vil vi anvende forskellige metoder, som netop sætter fokus på barnets styrker frem for svaghed
Tiltag:
- I samarbejde med forældrene bliver der udarbejdet individuelle handleplaner på de områder, hvor barnet skal støttes til videreudvikling.
- Der arbejdes med anerkendende pædagogik
- Der arbejdes med strukturerede læringsmiljøer
- Der arbejdes med trin for trin – tilbyder nogle værktøjer, som støtter børnene i selv at mestre vanskelige sociale situationer.
- Støtte til venskabsdannelse
- Hjælpe med at lægge strategier for børnene
- Være barnets konsulent
- Bruge sproget som styrings- og støtteredskab
- Bruge gentagelser og hjælp til overskuelighed
- Der gives mulighed for samvær i små og store grupper
Social udvikling:
Overordnet mål:
Børnene skal anerkendes og respekteres som de personer de er, og de skal opleve at høre til.
Børnene skal opleve tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og andre børn i et dagtilbud, der er kendetegnet ved rummelighed og ved, at der tages afstand fra mobning, drilleri og usynlig udskilning
Børnene skal inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere, der samarbejder med andre og er med i demokratiske beslutningsprocesser
Sammenhæng: Hvor er vi?
I Børnehuset Ans vil vi fokusere på samværsrelationer. Vi mener venskaber er vigtige, for de skaber tryghed og gør en mindre sårbar. Det er dejligt at vide, at man betyder noget for andre. Vi mener når børn har en ven giver det mere selvværd og selvtillid - det at tro og stole på en anden, at vennen har tillid til en betyder meget, så tør barnet måske vove sig lidt længere.
Mål: Hvad vil vi?
- At børnene etablerer og vedligeholder venskaber med andre
- At børnene lærer at føle og udtrykke empati og at forstå og gøre brug af almene sociale spilleregler
- At børnene lærer at indgå i fællesskaber med andre og have respekt for andre
Tegn: Hvad skal vi registrere? (skal være iagttagelige)
Myrerne:
- At alle børn har legerelationer
Fårekyllingerne:
- At børnene hjælper hinanden og viser omsorg
- At børnene er opmærksomme på de andre børns følelser og lytter til hinanden
Græshopperne:
- At børnene hjælper hinanden
Tiltag: Hvad skal skabe ændringer?
- Børnene får tid og rum til at lege med hinanden
- Personalet inddeler børnene i mindre arbejdsgrupper efter køn, alder og/eller udviklingstrin
- Børnene deltager i ”trin for trin”, personalet guider børnene i hverdagen ud fra principperne i trin for trin
- Samling hvor vi fx har fælleslege, synger, læser og snakker
- Personalet deltager i relevante kurser
- Musik og drama
Evaluering: Hvordan går det? Hvor langt kom vi?
- Vi vil løbende evaluere på stuemøder, personalemøder og forældrebestyrelsesmøder
- Dokumentation – via foto, huset dagbog, kalender på stuen
- Vi vil lave matrix
Børn med særlig behov:
For at sikre børn med særlig behov bliver set og anerkendt på deres ressourcer og kompetencer, vil vi anvende forskellige metoder, som netop sætter fokus på barnets styrker frem for svaghed.
Tiltag:
- I samarbejde med forældrene bliver der udarbejdet individuelle handleplaner på de områder, hvor barnet skal støttes til videreudvikling
- Alle voksne kender de enkelte handleplaner
- Der arbejdes med anerkendende pædagogik
- Der arbejdes med strukturerede læringsmiljøer
- Der arbejdes med trin for trin – tilbyder nogle værktøjer, som støtter børnene i selv at mestre vanskelige sociale situationer
- Støtte til venskabsdannelse
- Hjælpe med at lægge strategier for børnene
- Være barnets konsulent
- Bruge sproget som styrings- og støtteredskab
- Bruge gentagelser og hjælp til overskuelighed
- Der gives mulighed for samvær i små og store grupper
Kommunikation og sprog:
Overordnet mål:
- Børn skal have mulighed for, at udvikle deres sprog gennem alle hverdagens aktiviteter
- Børn skal udfordres til sproglig kreativitet, samt til at udtrykke sig gennem forskellige genrer
- Børn skal støttes i at udvikle deres nysgerrighed og interesse for tegn, symboler og den skriftsproglige verden, herunder bogstaver og tal
- Børn skal have adgang til at bruge forskellige kommunikationsmidler og IT, herunder have mulighed for at arbejde med computere
Sammenhæng: Hvor er vi?
Vi arbejder med sproget i al den tid børnene går i børnehave. Fra august til december er det læreplanstemaet SPROG vi har fokus på, derfor vil der i denne periode være ekstra opmærksomhed på sproget.
Vi er et aldersopdelt hus med ca. 130 børn fordelt i 3 teams.
Vi er med i et projekt med dialogisk læsning for børn med dansk som andetsprog.
Talepædagogen kommer i huset en gang om ugen. TRAS er et arbejdsredskab for os. Vi laver sprogvurderinger på de børn, vi vurderer har behov for det. Annie er sprogansvarlig i huset.
Mål: Hvad gør vi
Børnene skal have mulighed for, at udvikle deres sprog gennem alle hverdagens aktiviteter.
Tegn: hvad skal vi registrere? (skal være iagttagelige)
Myrerne:
- Vi vil gerne høre børnene snakke om den aktivitet de er i gang med.
- Høre og se deres interesse for rim og remser
Fårekyllingerne:
- Børnene synger med på troldesangene
- Børnene kan huske remserne om trolde
- Børnene leger selv troldelege
Græshopperne:
- At vi får en dialog om det læste/fortalte
- At de synger og leger med sproget
Tiltag: Hvad skal skabe ændringer?
Myrerne:
- Give tid til at snakke og lytte, både børn og voksne
- De voksne skal snakke om de ting der foregår
- Læse bøger og synge, og bruge rim og remser
- Vi skal pjatte med sproget, på deres plan
Fårekyllingerne:
- Vi synger troldesange
- Leger troldelege
- Læser bøger om trolde
- Har remser om trolde
- Vi finder ting i naturen som vi kan lave trolde af
- Vi klipper trolde
Græshopperne:
- Dialogisk læsning
- Rim og remser
- Højtlæsning
- Synge sange
- Fortællinger
Generelt i hele huset, vil vi være opmærksomme på, at skabe et godt sprogligt miljø, hvor vi har længere dialoger med børnene og øjenkontakt. Vi tager udgangspunkt i de 10 understøttende sprogstrategier.
Evaluering: Hvordan går det? Hvor langt kom vi?
- Vi vil løbende evaluere på teammøder, personalemøder og forældrebestyrelsesmøder
- Dokumentation
Børn med særlige behov:
For at sikre børn med særlig behov bliver set og anerkendt på deres ressourcer og kompetencer, vil vi anvende forskellige metoder, som netop sætter fokus på barnets styrker frem for svaghed
Tiltag:
- I samarbejde med forældrene bliver der udarbejdet individuelle handleplaner på de områder, hvor barnet skal støttes til videreudvikling
- Der arbejdes med anerkendende pædagogik
- Der arbejdes med strukturerede læringsmiljøer
- Der arbejdes med trin for trin – tilbyder nogle værktøjer, som støtter børnene i selv at mestre vanskelige sociale situationer
- Støtte til venskabsdannelse
- Hjælpe med at lægge strategier for børnene
- Være barnets konsulent
- Bruge sproget som styrings- og støtteredskab
- Bruge gentagelser og hjælp til overskuelighed
- Der gives mulighed for samvær i små og store grupper
Krop, sanser og bevægelse:
Sammenhæng:
Børnehuset tager udgangspunkt i Howard Gardner mangesidige intelligensbegreb, da det rummer menneskets mange forskellige virkemåder, udtryksmåder, færdigheder og kompetencer og således bidrager til en god helhedsforståelse af barnet.
Strukturen og dagsrytmen er overordnet den samme hver dag, dog er indholdet af aktiviteterne forskelligt, alt efter hvem der deltager i de pædagogiske aktiviteter.
Der tages hensyn til den store forskel, der er på de 3 årige og 6 årige børn.
Mål: Hvad vil vi?
- Børnene skal have mulighed for at opleve glæde ved deres krop og ved at være i bevægelse samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner og bevægelser i både fri leg og tilrettelagte udfordringer.
- Børn skal leve under betingelser, som styrker deres fysiske sundhed, herunder forhold som ernæring, hygiejne og aktiv livsstil.
- Børn skal have mulighed for aktivt at udforske og tilegne sig den fysiske, sociale og kulturelle verden gennem alle sanser
- Børn skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner og støttes i at udvikle forståelse og respekt for egen og andres kropslighed
Tegn: Hvad skal vi registrere? (skal være iagttagelige)
Tiltag: Hvad skal skabe ændringer?
Evaluering: Hvordan går det? Hvor langt kom vi?
- Vi vil løbende evaluere på stuemøder, personalemøder og forældrebestyrelsesmøder.
- Der laves årligt en skriftlig evaluering.
- Dokumentation – via foto og opslagstavle.
Børn med særlig behov:
For at sikre børn med særlig behov bliver set og anerkendt på deres ressourcer og kompetencer, vil vi anvende forskellige metoder, som netop sætter fokus på barnets styrker frem for svaghed
Tiltag:
I samarbejde med forældrene bliver der udarbejdet individuelle handleplaner på de områder, hvor barnet skal støttes til videreudvikling.
- Der arbejdes med anerkendende pædagogik
- Der arbejdes med strukturerede læringsmiljøer
- Der arbejdes med trin for trin – tilbyder nogle værktøjer, som støtter børnene i selv at mestre vanskelige sociale situationer
- Støtte til venskabsdannelse
- Hjælpe med at lægge strategier for børnene
- Være barnets konsulent
- Bruge sproget som styrings- og støtteredskab
- Bruge gentagelser og hjælp til overskuelighed
- Der gives mulighed for samvær i små og store grupper
Natur, udeliv og science:
Overordnet mål:
- Børn skal have mulighed for at opleve glæde ved at være i naturen og at udvikle respekt for natur og miljø
- Børn skal kunne erfare naturen med alle sanser og opleve den som et rum for leg og fantasi og som rum for både vilde og stille aktiviteter
- Børn skal have mulighed for at få mange og forskelligartede erfaringer med naturen og naturfænomener samt for at oplev naturen som et rum for at udforske verden
Sammenhæng: Hvor er vi?
Børnehuset Ans er et aldersopdelt hus med ca. 130 børn, fordelt i 3 teams. 2 gange om året arbejder vi på tværs i hele huset, om et fælles tema.
Vi er beliggende i et naturskønt område med tipi, sø, skov, kuperet terræn og markarealer med dyr.
Vores legeplads rummer mulighed for forskellige læringsmiljøer inden for natur og naturfænomener, med plads til bevægelse og fordybelse.
Vi prioriterer, at børnene kommer ud hver dag, hele året rundt, og får erfaring med naturens gang og forskellige naturfænomener.
Mål: Hvad gør vi?
Myrerne:
- At børnene viser glæde ved at færdes i naturen samt tør at røre ved dyr, planter og jord
Fårekyllingerne:
- At give børnene mulighed for at gå på opdagelse og udforske i et inspirerende miljø
- At give børnene mulighed for at eksperimentere
- At støtte børnene i begrebsudviklingen om mængde, form og begreber som bagved, under, let, tung
- At opleve glæden ved at være i naturen, og udvikle respekt for natur og miljø
- At opleve naturen som et rum for leg og fantasi til vilde og stille aktiviteter
Græshopperne:
- Skal stifte bekendtskab med emnet "fra jord til bord", for at få erfaringer med fødekæden
Tegn: hvad skal vi registrere? (skal være iagttagelige)
Myrerne:
- At børnene er glade og nysgerrige, når vi er i naturen
- At børnene tør røre, lugte og smage i naturen
Fårekyllingerne:
- At børnene gerne vil ud og lege
- Har en kendskab til dyr og natur – og viser ansvar
- At børnene konstruerer, bygger og eksperimenterer ude og inde
- Leger med tal og former
Græshopperne:
- Børnene viser interesse for, hvor vores fødevarer kommer fra
- Børnene deltager aktivt i samtale om emnet, og i vores aktiviteter
- Vi kan høre børnene snakke indbyrdes om oplevelserne
Tiltag: Hvad skal skabe ændringer?
Myrerne:
- Ture i nærmiljøet, med muligheder for forskellige natur oplevelser
- Smage på hvad der er spiseligt
- Røre ved dyr og planter
- Lege med naturmaterialer
- Bruge forstørrelsesglas og insektglas til at undersøge og undres i naturen
- Bruge IPad til billeder, små film og viden søgning
Fårekyllingerne:
- Mange naturoplevelser – ude og inde
- Ex. bygge huler, snegle i terrariet, regnorme i glas, planter i vindueskarmen..
- Naturvidenskabelige eksperimenter – luft, vand
- Emneuger - deltage i Naturens Dag i september
- Arbejde med tal, farver, mængde, mål, former, vægt..
- Spil
- Give børnene kendskab til de forskellige årstider - og hvad de bringer: høst, kastanjer..
- At børnene har adgang til forstørrelsesglas.
Græshopperne:
- Rugekasse - fra æg til kylling (måske)
- Besøg på Hinge Osteri
- Udstilling til sommerfesten
- Lave mad på bål
- Snak om maden og hvor den kommer fra
- Lave smør, mel, brød mm
- Lave neg til fuglene
- Sange og remser
- Bøger
- Kreative aktiviteter
Evaluering: Hvordan går det? Hvor langt kom vi?
- Vi vil løbende evaluere på teammøder, personalemøder og forældrebestyrelsesmøder.
- Dokumentation
Børn med særlige behov:
For at sikre børn med særlig behov bliver set og anerkendt på deres ressourcer og kompetencer, vil vi anvende forskellige metoder, som netop sætter fokus på barnets styrker frem for svaghed
Tiltag:
- I samarbejde med forældrene bliver der udarbejdet individuelle handleplaner på de områder, hvor barnet skal støttes til videreudvikling
- Der arbejdes med anerkendende pædagogik
- Der arbejdes med strukturerede læringsmiljøer
- Der arbejdes med trin for trin – tilbyder nogle værktøjer, som støtter børnene i selv at mestre vanskelige sociale situationer
- Støtte til venskabsdannelse
- Hjælpe med at lægge strategier for børnene
- Være barnets konsulent
- Bruge sproget som styrings- og støtteredskab
- Bruge gentagelser og hjælp til overskuelighed
- Der gives mulighed for samvær i små og store grupper
Kultur, æstetik og fællesskab:
Overordnet mål:
- Børnene får mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer
- Børnene har adgang til materialer, redskaber og moderne medier, som kan give oplevelser og bidrage til børns skabende kulturelle aktiviteter
- Børnene får lejlighed til at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud
Sammenhæng: Hvor er vi?
- Der arbejdes med kulturelle udtryksformer og værdier i den pædagogiske praksis i børnenes egne grupper og også på tværs af hele børnehaven.
- Strukturen og dagsrytmen er overordnet den samme hver dag, dog er indholdet af aktiviteterne forskelligt, alt efter hvem der deltager i de pædagogiske aktiviteter.
Der tages hensyn til den store forskel, der er på de 3 årige og 6 årige børn.
- Kulturelle udtryksformer, handler blandt andet om hvordan vi gennem forskellige aktiviteter, så som musik, drama, tegne og male udtrykker vores kultur.
- Kulturelle værdier forstår vi som de værdier vores fællesskab i Børnehuset Ans bygger på. Herunder ligger også mødet med, forståelsen og respekten for andre kulturer.
- Det at udtrykke sig på forskellige måder, er en stor del af hverdagen i Børnehuset Ans, og børnenes leg indeholder en mangfoldighed af kulturelle udtryk. Børnene tegner, ”læser” i bøger, synger, danser, klæder sig ud, dramatiserer med mere.
- De voksnes opgave er at understøtte disse udtryksformer både ved at stille materialer og muligheder til rådighed for børnene, og ved at fange deres interesseområde og bygge videre på dem, samt ved at gå foran, inspirere ved at vise børnene nye muligheder og måder at udtrykke sig på.
Mål: Hvad vil vi?
Myrerne:
- Børnene får mulighed for at styrke fantasien og den sansemotoriske udvikling
Fårekyllingerne:
- At børnene bliver præsenteret for og afprøver forskellige kulturelle udtryksformer
Græshopperne:
- At udvikle børnenes kendskab til sig selv, hinanden og deres forskelligheder
Tegn: Hvad skal vi registrere? (skal være iagttagelige)
Myrerne:
- At børnene er nysgerrige og har lyst/mod til at deltage i planlagte kulturelle og sansemotoriske tilbud
Fårekyllingerne:
- At børnene synger, tegner, klipper, klistre, leger drama lege og
udforsker sig kreativt i naturen i deres frie leg
Græshopperne
- Større åbenhed børnene imellem
Tiltag: Hvad skal skabe ændringer?
Myrerne:
- Børnene skal have tilgang til et nuanceret tilbud af materialer, der
appellerer/udfordrer til kreativ aktivitet
Fårekyllingerne:
- Fællessang og musik – fortælling – kreativt værksted – drama leg – dukketeater- biograftur – rollespil i naturen – indianer tema
Græshopperne:
- Matrix på barn/barn relationer nu og til foråret i mindre grupper. Lave børnenes stamtræ. Kende børnenes boform- massage i kælderen. - arbejde med gensidig respekt og fordikort - læse kapitel bøger om emnet. Dokumentation om emnet i forskellige materialer.
Evaluering: Hvordan går det? Hvor langt kom vi?
- Vi vil løbende evaluere på stuemøder, personalemøder og forældrebestyrelsesmøder
- Der laves årligt en skriftlig evaluering
- Dokumentation – via foto, huset dagbog, kalender på stuen og udstilling af de forskellige projekter, der kan give forældrene et indblik i forløbet
Børn med særlig behov:
For at sikre børn med særlig behov bliver set og anerkendt på deres ressourcer og kompetencer, vil vi anvende forskellige metoder, som netop sætter fokus på barnets styrker frem for svaghed
Tiltag:
- I samarbejde med forældrene bliver der udarbejdet individuelle handleplaner på de områder, hvor barnet skal støttes til videreudvikling
- Alle voksne kender de enkelte handleplaner
- Der arbejdes med anerkendende pædagogik
- Der arbejdes med strukturerede læringsmiljøer
- Der arbejdes med trin for trin – tilbyder nogle værktøjer, som støtter børnene i selv at mestre vanskelige sociale situationer
- Støtte til venskabsdannelse
- Hjælpe med at lægge strategier for børnene
- Være barnets konsulent
- Bruge sproget som styrings- og støtteredskab
- Bruge gentagelser og hjælp til overskuelighed
- Der gives mulighed for samvær i små og store grupper