Børnehuset Ans

Børnehaven er beliggende i Ans og den oprindelige børnehave er opført i 1972.

Tegning

For nogle år siden flyttede vi ind i vores helt nye børnehave, som i 2015 er normeret til 122 børn.

Den "gamle" afdeling er ligeledes blevet renoveret, og her holder de mindste børnehavebørn til - samt personalefaciliteter og møderum. De to bygninger er bygget sammen.

Børnehuset er aldersopdelt i 3 grupper.

Vi har et dejligt stort hus med mange rum, man kan lege i; dukkekrog, stort motorikrum, man kan tumle i, kroge til at læse bøger, legoklodser, tog og biler.

Vi har også en stor legeplads med mooncarbane, cykler, legehuse, klatretræer, skjulesteder, om vinteren en kælkebakke, skoven, søen og vores tipi lige i nærheden.

Læs mere om Børnehuset Ans

Middagssøvn/Bleer:

Der er mulighed for at jeres barn kan sove middagssøvn i børnehaven. Vi har soveposer til sovebørnene.Før barnet bliver Fårekylling, bestræber vi os på, at middagssøvnen afskaffes. De børn der bruger ble, skal selv huske at medbringe bleer, som lægges på badeværelset.

Skiftetøj / Regntøj:

Da det ikke kan undgås at jeres barn ind i mellem bliver våd eller beskidt, er det vigtigt at I medbringer skiftetøj. Dette gælder både underbukser, strømper, bluser og bukser.

Vi er ofte ude at lege, derfor er det vigtigt for jeres barn, at det har passende overtøj med, såsom flyverdragt, jakke, termotøj, regntøj, gummistøvler, sandaler osv. i forhold til årstiden.

Tydeligt navn:

Det gør dagligdagen meget nemmere for både jeres barn og personalet, når der står navn i alt overtøj og fodtøj. Det er jer selv, som forældre, der skal holde styr på barnets ejendele.

Legetøj:

Børnene må ikke have deres legetøj med i børnehaven. Man må selvfølgelig gerne medbringe en sovebamse, som før og efter middagsluren skal ligge i garderoben.

Cykelhjelme på legepladsen:

På vores legeplads bruger vi ikke cykelhjelm. Børnene glemmer måske at tage cykelhjelmen af, når de gør et lille hold på cykelturen. Vores legeplads er jo dejlig stor, men samtidig kan det være svært for personalet, at have overblik over, om børnene forlader deres cykel og leger med cykelhjelm på. Vi er særligt bekymrede for, at børnene kan blive kvalt i cykelhjelmen, hvis de f.eks. sidder fast i træer, buske, klatrestativ eller andre steder på legepladsen.

Modulordninger:

Der kan købes 30,40,45 og 50 timers modul i børnehaven. Ønsker I et deltidsmodul på 30 eller 40 timer, skal i udfylde en fremmødeseddel, dog kun den første gang. Hvis I har brug for at komme op i modul, kan det lade sig gøre fra dag til dag. I kan komme ned i modul med 1 måneds varsel, når I har været mindst tre måneder på højere timetal.

Solcreme:

Når solen skinner højt fra en skyfri himmel og solcreme er nødvendig, smører vi børnene ind i solcreme over middag. Vi forventer samtidig, at børnene er smurt med solcreme hjemmefra, om morgenen.

Turdage/udegrupper:

De forskellige grupper vil have turdage på skift og er ude hver dag. Vi vil bl.a. bruge vores nærområde, skoven, tipien, søen eller tage bussen til andre oplevelser. Kommer barnet først efter vi er taget af sted, bliver det tilbage i børnehaven og leger med de børn, der er tilbage i huset.

Fridag/sygdom:

Hvis dit barn er syg eller har en fridag, vil vi gerne have, at i melder barnet syg/fri på Day Care eller på en sms, helst inden kl. 9.00 til enten:

Myrerne: 20116496

Fårekyllingerne: 20115647

Græshopperne: 21833493.

Vi besvarer jeres sms med et ok. Har I et spørgsmål, bedes i ringe inden kl. 9.00.

Fødselsdage:

Som Myrer og Græshoppe vil vi gerne fejre jeres barn her i børnehaven. I er altid velkomne til at deltage. Det foregår som regel til morgensamling. Mens barnet er Fårekylling, er det muligt at få barnets gruppe med hjem og fejre fødselsdagen.

I kan selvfølgelig også vælge at fejre det i børnehaven. Aftal nærmere med de voksne fra gruppen. Vi tager ikke hjem på besøg mandag.

Overgang fra dagpleje til børnehave: 

Læs i nedenstående folder, hvordan vi sikrer en god overgang fra dagpleje til børnehave i Ans

Overgang fra dagpleje til børnehave

Samarbejde med dagplejer

Vi laver aftaler med dagplejerne om, at de gerne må komme på besøg i børnehaven. Dels for at barnet kan se børnehaven, samt være sammen med de voksne, barnet skal være tilknyttet. Dagplejen er her i børnehaven på skift, 3 fredage om måneden fra morgen til lukketid.

Personale:

Malene Ringberg
Institutionsleder og daglig leder i Børnehuset Ans, 1 års diplom uddannelse (pædagogik) og 1 års master uddannelse (ledelse)

Susanne:  Pædagog med 1 diplommodul i socialinklusion, Myrer
Pernille: Pædagog med 1 diplommodul i socialinklusion, Myrer
Kirsten M: pædagogmedhjælper, Myrer
Camilla: Pædagogmedhjælper, Myrer

Annie: Pædagog med 1 års diplom uddannelse (pædagogik), Fårekylling
Paulina: Pædagog fra Polen, Fårekylling
Anita: Pædagogmedhjælper, Fårekylling
Emil: Pædagogmedhjælper, Fårekylling

Gitte: Pædagog med 1 diplommodul i socialinklusion , Græshopper
Joan: Pædagogisk assistent, Græshopper
Susan: Pædagogmedhjælper, Græshopper
Camilla: Pædagogmedhjælper Græshopper

Jonna: Pædagog med 1 års diplom uddannelse (pædagogik), social inklusionsopgaver i de 3 børnehuse

Dagsrytme i Børnehuset Ans:

Kl. 6.15 Børnehaven åbner børnehaven serverer morgenmad i cafeen ved Fårekyllingerne til kl. 7.15

Kl. 7.30 Stuerne åbner, efterhånden som personalet møder ind

Kl. 9.00 Vi holder samling i de forskellige grupper, og der serveres formiddagsmad

Kl. 9.30 Grupperne har gruppetid, legetid eller er ude af huset

Kl. 11.30 Vi spiser frokost

Kl. 12.00 Sovebørnene puttes og de øvrige børn leger på legepladsen

Kl. 13.30 Sovebørn tages op

Kl. 14.00 Vi spiser eftermiddagsmad i grupperne fx. hjemmebagt boller, ristet rugbrød, samt frugt

Kl. 15.00 Vi begynder at lukke stuerne og rydder op på legepladsen

Kl. 15.30 Vi samler de sidste børn ved Fårekyllingerummene eller på legepladsen

Kl. 17.00 Børnehaven lukker - Fredag lukker vi kl. 16.00


Vision for Børnehuset Ans:

Børnehuset vil give et bredt daginstitutions tilbud i distrikt Ans, hvor forskellighed er en styrke.

Værdier:

Vi har 4 værdier i kommunen: kvalitet, dialog, sammenhæng og dynamik samt 2 for Gudenåen Institution: trivsel og samarbejde.

Vi vil med en anerkendende tilgang tage udgangspunkt i det enkelte barn, vi vil styrke og støtte barnet, hvor det har behov, og til stadighed skabe et udviklende læringsmiljø.

Børnehusets ord på værdierne

Dialog

  • Tillid og åbenhed mellem:
  • Ledelse –personale
  • Personale – personale
  • Ledelse/personale – forældre og øvrige bruger
  • Voksne – børn
  • DayCare og diverse tavler som åbning for dialog

Dynamik

  • Energi, nærvær, fordybelse og udvikling
  • Anerkendende tilgang til hinanden
  • Kurser og efteruddannelse
  • Vidensdeling

Kvalitet

  • Forskellighed – bredt tilbud
  • Procesorienteret
  • Dokumentation/synliggørelse af, hvordan der arbejdes i de 3

Teams

  • Faglig sparring på tværs af de forskellige teams.

Sammenhæng

  • Struktur og planlægning
  • Rød tråd mellem dagpleje, børnehave, skole og forvaltning

Trivsel

  • Vi vil skabe trivsel, så Børnehuset er et rart sted at være for børn, forældre og personale.

Samarbejde

  • At personalet prioriterer samarbejde således at Børnehuset er et rart sted at være for børn, forældre og personale.

Goddag og farvel:

Det er vigtigt, at I og jeres barn siger goddag og farvel til en voksen, når I afleverer og henter barnet. På den måde ved vi, hvornår jeres barn er i børnehaven, og samtidig lærer vi hinanden hurtigere at kende.

Så længe I er i børnehaven er det jer, der har ansvaret for jeres barn/børn.

Husk: Når I afleverer og henter barnet skal lågen lukkes efter jer.

BØRNENE MÅ IKKE SELV ÅBNE LÅGEN

Vinke

Efter kl. 7.30 skal børnene afleveres på deres stue, hvor de så kan vinke og sige farvel til sine forældre.

Pc skærme og informationer

Ved hver stue hænger der pc skærme og whiteboardtavler. Her vil alle de oplysninger stå, der er relevante for jer. Der vil stå hvad jeres barn har lavet i dag, f.eks. planer for den kommende dag/uge eller invitationer.

Husk at holde jer orienteret hver dag. Om fredagen vil vi vise billeder fra den forløbende uge på pc skærmene.

I fællesindgangen hænger der 2 pc skærme hvor man skal tjekke ind og ud via Day Care.

BØRNENE MÅ IKKE SELV TRYKKE IND PÅ SKÆRMENE

Day Care

På Day Care vil I få alle beskeder f.eks. ugeplaner, nyt fra lederen, nyt fra forvaltningen, ferietilmelding osv.

Årets traditioner:

Fastelavn

Boller op,
Boller ned,
Boller i min mave,

Børnene slår katten af tønden og spiser fastelavnsboller. Forældre er velkomne – vi har kaffe på kanden.

Sommerfest

Et af årets højdepunkter sidst i august er vores sommerfest, som samler alle børn, forældre og personale omkring den medbragte mad.
Festen giver samtidig mulighed for at snakke, hygge og lege.

 

Bedsteforældredag

I september inviteres bedsteforældrene til, at ” gå i børnehave” med børnebørnene. Børnehaven er vært med kaffe og hjemmebag.

Forældremøde

Hvert år i oktober er der forældremøde med valg til bestyrelsen. Vi samles desuden i de forskellige basisgrupper, for at snakke om stort og småt. I hver gruppe vælges ligeledes to repræsentanter til forældreudvalget

Lygtetur og Luciaoptog

En fredag i december mødes vi kl. 6.30 for at gå på lygtetur i nærområdet.
Efter turen er der morgenmad i børnehaven. Herefter er der Luciaoptog gennem børnehaven med alle børn fra Græshopperne.

Alle er velkomne til at kigge med.

Julefrokost

Hvert år i december holder vi julefrokost, hvor børn og personale nyder den lækre julefrokost sammen.

Julegudstjeneste

Hvert år afholdes der julegudstjeneste i Ans Kirke, hvor skolebørn opfører krybbespil for børnene.


Et par gange om året er der temadage i Børnehuset Ans.

Så arbejder alle børnegrupper ud fra det samme emne.

Besøg af Ans Skole:

I forbindelse med en naturvidenskabelig emneuge i Børnehuset Ans får Myrerne besøg af 1. klasse fra Ans Skole.

Naturvidenskab i børnehøjde - temauge – barn til barn læring

Hvert år fra maj til september har Børnehuset Ans særlig fokus på det pædagogiske læreplanstema ” Natur og naturfænomener”

Hele børnehaven arbejder med det mål, at børnene gennem udeliv skal lære at bruge naturen som eksperimentarium og legerum, for derigennem at grundlægge interesse, ansvarlighed og glæde overfor natur og miljø.

Vi mener, det er vigtigt, at børnene får mulighed for at få mange og forskelligartede erfaringer med natur og naturfænomener. Samt opleve naturen som et rum for at udforske verden.

Hos de 3 – 4 årige børn i børnehaven valgte vi i år at have en emneuge med udgangspunkt i en bog skrevet af pædagog Henriette Abel ”Oliver og Malthe på ferie med farmor og farfar” Bogen er skrevet, så den kan bruges som højtlæsning i samlingsstunden og bagefter kan børn og voksne sammen gå på opdagelse i enkle naturvidenskabelige eksperimenter, som gennem bogen er nøje beskrevet.

Historien er bygget sådan op, at det er Oliver og Malthes ferieoplevelser, som danner baggrund for de små enkle eksperimenter, som de sammen med farmor og farfar udfører inden dagen er omme.

I forbindelse med vores emneuge omkring bogen, inviterede de 3 – 4 årige børnehavebørn 1. klassen fra Ans skole til at komme og være med en formiddag.

Det gjorde vi, fordi vi mener, at hvis børn møder hinanden kan det føre til øget læring og trivsel – nu er de store ikke farlige, dem kender vi jo.

Men vi gjorde det selvfølgelig også for at personalet kunne møde hinanden med henblik på ideudveksling og fagprofessionelt samarbejde. Det var en spændt børneflok, som mødte hinanden en dejlig tirsdag morgen. Men det var også en hyggelig gensyn med de børn, som før havde gået i børnehaven – og med større søskende til børnehavebørnene.

På skolen havde 1. klassen forberedt et lille ”foredrag” om svanen – som dagens kapitel netop omhandlede. Hver elev havde øvet en sætning og en efter en stor de frem og fortalte børnehavebørnene om deres viden omkring svanen. 1. klasse havde til besøget medbragt en stor smuk svane, så børnehavebørnene rigtigt kunne få syn for sagen.

Aldrig har så mange børn, store som små, været så stille på en gang. 1. klasses eleverne voksede med opgaven og børnehavebørnene sugede til sig af indtryk og ny viden.

Nu var tiden inde til dagens kapitel af bogen med Oliver og Malthes ferieoplevelser sammen med farmor og farfar. Børnene blev delt i to hold og satte sig i en rundkreds på gulvet – store og små ved siden af hindenden – parate til at høre, hvad Oliver og Malthe mon oplevede i dag.

Da historien var færdig, var det blevet tid for nogle små naturvidenskabelige eksperimenter. Den formiddag lagde bogen – og mødet med svanen, op til eksperimenter med æg.

Hvordan laver man en æggeelevator? Børnene stod i to rækker og en efter en dryssede de salt i glasset, der var fyldt med vand og hvor ægget lå og hyggede sig på bunden. Og ganske langsomt steg ægget til overfladen.

Hvor mange bøger kan halve æggeskaller bære? Tæt ved siden af hinanden blev 12 æggeskaller nu lagt på et spækbræt. Og ganske forsigtigt blev bog efter bog lagt ovenpå hinanden – ovenpå æggeskallerne. 1 – 2 – 3 – 4 der blev talt – og fuldt med. Hvis et af børnehavebørnene havde brug for hjælp, var der straks en fra 1. klasse der trådte til. Det blev til mange bøger.

Kan man få et æg gennem en smal flaskehals – uden at røre ægget? Ja, hvis man smider en tændstik eller to ned i flasken og hurtigt lukker flaskehalsen med det hårdkogte æg uden skal, så suges ægget ganske langsomt ned i flasken og havner på bunden med en blump. Det hele blev nøje fulgt af en stor flok nysgerrige børn.

Da de tre eksperimenter var vel udførte, samledes hele flokken til en lækker nybagt bolle. En velfortjent bolle. Det er bestemt ikke sidste gang vi inviterer skolen på besøg i børnehaven.

Det var en lærerig oplevelse for alle parter. Resten af ugen arbejdede de 3 – 4 årige børnehavebørn videre med bogen og sammen med Oliver og Malthe var vi bla ude at køre tog til vulkanen, så en luftballon, svævede til bjergets top med svævebanen og sejlede en tur på floden.

Og alle oplevelserne omsatte vi hver dag til naturvidenskabelige eksperimenter.

Hele ugen har interessen været stor, og fra forældrene har vi fået tilbagemeldinger på, at aldrig har børnene fortalt så meget, som i den uge.

Den gjorde indtryk.

LUFT uge 41:

I uge 41 arbejdede hele børnehaven med emnet LUFT.

"Blæsten kan man ikke få at se", har vi sunget flere gange i løbet af denne uge hvor vi har arbejdet med LUFT.

Børnene har været meget optaget og interesseret i de forsøg og aktiviteter vi har lavet, og vi har fået nogle gode snakke om, hvad vi bruger luft til.

Vi har bl.a. læst bøger - også på storskærm, på IPAD har vi set en rumraket blive sendt af sted, vi har lavet vores egen raket, haft ketchupkrig, lavet drager som havde meget svært ved at flyve, lavet forsøg med luft og balloner mm.

Vi har madordning i børnehaven. Det betyder, at børnene ikke skal have mad med selv.

Vi har to ansatte i køkkenet, der vil lave maden efter sundhedsstyrelsens anbefalinger for kostsammensætningen til små børn.

Måltidet vil en til to gange i ugen være varm mad, de øvrige dage vil det være rugbrød med pålæg - der er altid grøntsager. I kan se menuen ved køkkenet. Vi prioriterer gode danske produkter, f.eks. årstidens frugt og grønt. Vi har desuden fokus på økologi og 60-90 % af vores produkter er økologiske.

Det beløb I som forældre betaler til madordningen dækker kun for frokostmåltidet, men da vi i børnehaven har valgt at have en fuldkostordning, betyder det, at måltider udover frokosten, er noget børnehaven sørger for.

Når gruppen skal på tur, vil der blive pakket en ”frokostkurv”. 

Der vil blive taget hensyn til lægedokumenteret fødevareallergi, kultur og religion.

Morgenmad:

Der er morgenmad fra kl. 6.15 til kl. 7.15 i børnehaven. Det vil blandt andet bestå af brød, havregryn, mælk, ost, friske og tørrede frugter.

Økologi:

I Børnehuset Ans har vi i Januar 2017 opnået det økologiske Sølvmærke.

Vi har hele tiden fokus på at forøge den økologiske andel i vores kostordning.

Det Økologiske Spisemærke i sølv kan opnås af børnehuse, der kan dokumentere, at de økologiske føde- og drikkevarer udgør 60-90 procent af det samlede indkøb.

øko brød

Børnehuset tager udgangspunkt i Howard Gardners intelligensbegreb, da det rummer menneskets mange forskellige virkemåder, udtryksmåder, færdigheder og kompetencer og således bidrager til en god helhedsforståelse af barnet.

Nogle børn lærer bedst ved at lytte, andre ved at tegne og se billeder. Nogle skal have alle fingrene i suppedasen for at forstå, hvordan tingene hænger sammen. Så er der dem, der skal kende helheden på forhånd. For ikke at glemme dem, der gør flittigt brug af intuitionen, når de prøver at forstå og mestre verden. Nogle slår rytmer, finder på remser og sange. Og nogle fungerer fantastisk i grupper og sociale sammenhænge.

Når barnets foretrukne aktivitet og stærke sider anerkendes og bekræftes af de voksne, giver det barnet overskud og mod. Humøret og kreativiteten stiger. Og barnet kan hermed udvikle sig på flere fronter.

Børnehuset laver en intelligensprofil på barnet inden samtalerne. Intelligensprofilen er en prioritering af barnets styrkesider ud fra observationer af barnet, sammenholdt med beskrivelserne af den enkelte intelligens.

Ved at kende barnets styrkesider kan Børnehuset og hjemmet via de stærke sider styrke de svage og derigennem fremme barnets alsidige udvikling.

Forældresamtaler:

Vi prioriterer at få en snak med jer forældre, både til overleveringssamtalerne og når I kommer på for-besøg med jeres barn. Her vil vi snakke med jer om barnet og vores forventninger til hinanden. Efter ca. 3 måneder vil der være en forældresamtale, om starten i børnehaven.

Der vil evt. være en sprogvurdering, hvis børnehaven skønner det.

Når barnet er omkring 4,5 år samt før skolestart, vil I blive tilbudt forældresamtaler. Der vil dog altid være plads til forældresamtaler efter behov.

Forældreudvalget i Børnehuset Ans består af:

  • Annie Nielsen pædagog
  • Kateryna (Luca – Myre)
  • Anne Marie (Sune – Myre)
  • Christine (Albert – Græshoppe)
  • Iben (Fie-Myre)
  • Marlene (Saga – Fårekylling)
  • Susanne (Lukas – Græshoppe)

Hvert år i oktober måned, vælges der repræsentanter til Forældreudvalget.

Loven om pædagogiske læreplaner blev vedtaget i 2004 og med den bliver der sat fokus på små børns læring. Hovedformålet med denne lov er at sikre, at alle børn får optimale udviklingsbetingelser. En vej til det, er at styrke børns forskellig kompetencer gennem målrettet og bevidst tilrettelagte indsatser i deres dagpleje og institution.

Der skal i alle dagtilbud efter serviceloven udarbejdes en pædagogisk læreplan, der omhandler temaerne:

I forhold til læring skal vi voksne stille vores merviden og erfaring til rådighed for børnene, men det er barnet selv der gennemgår læreprocessen.

Vi kan ikke bestemme, hvad barnet lærer, men vi kan udfordre barnet med spørgsmål, materialer, oplevelser os, som det ellers ikke vil støde på.

Vi voksne har ansvaret for processen og for at børnenes kompetencer udfordres, understøttes og udvikles, samt at børnene inddrages.

Alsidig personlige udvikling:

Overordnet mål:

  • At tilbyde børnene mange forskellige muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer.
  • At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige stærke og alsidige personer, der selv kan tag initiativ.
  • At skabe mulighed for, at børnene oplever sig som værdifulde deltagere i og medskabere af et socialt og kulturelt fællesskab. 

Sammenhæng: Hvor er vi? 

Børnehuset tager udgangspunkt i Howard Gardner mangesidige intelligensbegreb, da det rummer menneskets mange forskellige virkemåder, udtryksmåder, færdigheder og kompetencer og således bidrager til en god helhedsforståelse af barnet.

Der arbejdes med Barnets alsidige personlige udvikling i den pædagogiske praksis i børnenes egne grupper og på tværs af hele børnehaven.
Strukturen og dagsrytmen er overordnet den samme hver dag, dog er indholdet af aktiviteterne forskelligt, alt efter hvem der deltager i de pædagogiske aktiviteter.
Der tages hensyn til den store forskel, der er på de 3 årige og 6 årige børn.

Mål: Hvad vil vi?

  • At barnet får mulighed for at udvikle sig optimalt og styrke selvværd og selvtillid i samspil med andre børn og med voksne
  • At barnet mødes som den person det er og derved får plads til at udvikle sig som en stærk og alsidig person
  • Børnene skal have mulighed for at få betydningsfulde sociale relationer

Tegn: Hvad skal vi registrere? (skal være iagttagelige) 

Græshopperne:

  • Børnene kan nævne deres ”personlige data” (navn, efternavn, fødselsdag osv.)
  • Børnene har mindst 1 de mener de leger godt med

Fårekyllingerne:

  • At de ved, hvad de hedder, hvor de bor, familien
  • en bevidsthed om hvem de er og hvor de hører til

Myrerne:

  • Børnene begynder at aflæse og handle ud fra andres ansigtsudtryk
  • Børnene kan vente på tur, på badeværelset og i garderoben

Tiltag: Hvad skal skabe ændringer? 

Græshopperne:

  • Stamtræ – ”den gode stol”
  • Matrix – ”den gode stol” – interview

Fårekyllingerne:

  • Stamtræ, Billeder, fødselsdagkalender, farvelægge fotos, genkende sig selv
  • Trin for Trin
  • Den varme stol - matrix
  • Fælles projekter
  • Læse bøger
  • Tegninger

Myrerne:

  • Trin for trin, matrix
  • Anerkende når vi hører og ser et barn reagerer på egne og andres følelser
  • Læse bøger, hvor der er fokus på følelser og ansigtsudtryk
  • Anerkende at vi har set børnene og at vi hjælper dem, når det bliver deres tur
  • Guide/fortælle børnene hvornår det er deres tur
  • Anerkende de børn som kan vente

Evaluering: Hvordan går det? Hvor langt kom vi? 

Vi vil løbende evaluere på stuemøder, personalemøder og forældrebestyrelsesmøder. Der laves årligt en skriftlig evaluering Dokumentation – via foto og opslagstavle.

Børn med særlig behov:

For at sikre børn med særlig behov bliver set og anerkendt på deres ressourcer og kompetencer, vil vi anvende forskellige metoder, som netop sætter fokus på barnets styrker frem for svaghed

Tiltag:

  • I samarbejde med forældrene bliver der udarbejdet individuelle handleplaner på de områder, hvor barnet skal støttes til videreudvikling.
  • Der arbejdes med anerkendende pædagogik
  • Der arbejdes med strukturerede læringsmiljøer
  • Der arbejdes med trin for trin – tilbyder nogle værktøjer, som støtter børnene i selv at mestre vanskelige sociale situationer.
  • Støtte til venskabsdannelse
  • Hjælpe med at lægge strategier for børnene
  • Være barnets konsulent
  • Bruge sproget som styrings- og støtteredskab
  • Bruge gentagelser og hjælp til overskuelighed
  • Der gives mulighed for samvær i små og store grupper

Social udvikling:

Overordnet mål:

Børnene skal anerkendes og respekteres som de personer de er, og de skal opleve at høre til.

Børnene skal opleve tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og andre børn i et dagtilbud, der er kendetegnet ved rummelighed og ved, at der tages afstand fra mobning, drilleri og usynlig udskilning

Børnene skal inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere, der samarbejder med andre og er med i demokratiske beslutningsprocesser

Sammenhæng: Hvor er vi?

I Børnehuset Ans vil vi fokusere på samværsrelationer. Vi mener venskaber er vigtige, for de skaber tryghed og gør en mindre sårbar. Det er dejligt at vide, at man betyder noget for andre. Vi mener når børn har en ven giver det mere selvværd og selvtillid - det at tro og stole på en anden, at vennen har tillid til en betyder meget, så tør barnet måske vove sig lidt længere.

Mål: Hvad vil vi?

  • At børnene etablerer og vedligeholder venskaber med andre
  • At børnene lærer at føle og udtrykke empati og at forstå og gøre brug af almene sociale spilleregler 
  • At børnene lærer at indgå i fællesskaber med andre og have respekt for andre

Tegn: Hvad skal vi registrere? (skal være iagttagelige)

Myrerne:

  • At alle børn har legerelationer

Fårekyllingerne:

  • At børnene hjælper hinanden og viser omsorg
  • At børnene er opmærksomme på de andre børns følelser og lytter til hinanden 

Græshopperne:

  • At børnene hjælper hinanden

Tiltag: Hvad skal skabe ændringer?

  • Børnene får tid og rum til at lege med hinanden
  • Personalet inddeler børnene i mindre arbejdsgrupper efter køn, alder og/eller udviklingstrin 
  • Børnene deltager i ”trin for trin”, personalet guider børnene i hverdagen ud fra principperne i trin for trin 
  • Samling hvor vi fx har fælleslege, synger, læser og snakker 
  • Personalet deltager i relevante kurser 
  • Musik og drama

Evaluering: Hvordan går det? Hvor langt kom vi?

  • Vi vil løbende evaluere på stuemøder, personalemøder og forældrebestyrelsesmøder
  • Dokumentation – via foto, huset dagbog, kalender på stuen
  • Vi vil lave matrix

Børn med særlig behov:

For at sikre børn med særlig behov bliver set og anerkendt på deres ressourcer og kompetencer, vil vi anvende forskellige metoder, som netop sætter fokus på barnets styrker frem for svaghed.

Tiltag:

  • I samarbejde med forældrene bliver der udarbejdet individuelle handleplaner på de områder, hvor barnet skal støttes til videreudvikling
  • Alle voksne kender de enkelte handleplaner
  • Der arbejdes med anerkendende pædagogik 
  • Der arbejdes med strukturerede læringsmiljøer 
  • Der arbejdes med trin for trin – tilbyder nogle værktøjer, som støtter børnene i selv at mestre vanskelige sociale situationer
  • Støtte til venskabsdannelse 
  • Hjælpe med at lægge strategier for børnene 
  • Være barnets konsulent 
  • Bruge sproget som styrings- og støtteredskab 
  • Bruge gentagelser og hjælp til overskuelighed 
  • Der gives mulighed for samvær i små og store grupper

Kommunikation og sprog:

Overordnet mål:

  • Børn skal have mulighed for, at udvikle deres sprog gennem alle hverdagens aktiviteter
  • Børn skal udfordres til sproglig kreativitet, samt til at udtrykke sig gennem forskellige genrer
  • Børn skal støttes i at udvikle deres nysgerrighed og interesse for tegn, symboler og den skriftsproglige verden, herunder bogstaver og tal
  • Børn skal have adgang til at bruge forskellige kommunikationsmidler og IT, herunder have mulighed for at arbejde med computere

Sammenhæng: Hvor er vi?

Vi arbejder med sproget i al den tid børnene går i børnehave. Fra august til december er det læreplanstemaet SPROG vi har fokus på, derfor vil der i denne periode være ekstra opmærksomhed på sproget.
Vi er et aldersopdelt hus med ca. 130 børn fordelt i 3 teams.
Vi er med i et projekt med dialogisk læsning for børn med dansk som andetsprog.
Talepædagogen kommer i huset en gang om ugen. TRAS er et arbejdsredskab for os. Vi laver sprogvurderinger på de børn, vi vurderer har behov for det. Annie er sprogansvarlig i huset.

Mål: Hvad gør vi

Børnene skal have mulighed for, at udvikle deres sprog gennem alle hverdagens aktiviteter. 

Tegn: hvad skal vi registrere? (skal være iagttagelige)

Myrerne:

  • Vi vil gerne høre børnene snakke om den aktivitet de er i gang med.
  • Høre og se deres interesse for rim og remser

Fårekyllingerne:

  • Børnene synger med på troldesangene
  • Børnene kan huske remserne om trolde 
  • Børnene leger selv troldelege

Græshopperne:

  • At vi får en dialog om det læste/fortalte
  • At de synger og leger med sproget

Tiltag: Hvad skal skabe ændringer?

Myrerne:

  • Give tid til at snakke og lytte, både børn og voksne
  • De voksne skal snakke om de ting der foregår 
  • Læse bøger og synge, og bruge rim og remser 
  • Vi skal pjatte med sproget, på deres plan

Fårekyllingerne:

  • Vi synger troldesange
  • Leger troldelege 
  • Læser bøger om trolde 
  • Har remser om trolde 
  • Vi finder ting i naturen som vi kan lave trolde af 
  • Vi klipper trolde

Græshopperne:

  • Dialogisk læsning
  • Rim og remser 
  • Højtlæsning 
  • Synge sange 
  • Fortællinger

Generelt i hele huset, vil vi være opmærksomme på, at skabe et godt sprogligt miljø, hvor vi har længere dialoger med børnene og øjenkontakt. Vi tager udgangspunkt i de 10 understøttende sprogstrategier.

Evaluering: Hvordan går det? Hvor langt kom vi?

  • Vi vil løbende evaluere på teammøder, personalemøder og forældrebestyrelsesmøder
  • Dokumentation

Børn med særlige behov:

For at sikre børn med særlig behov bliver set og anerkendt på deres ressourcer og kompetencer, vil vi anvende forskellige metoder, som netop sætter fokus på barnets styrker frem for svaghed

Tiltag:

  • I samarbejde med forældrene bliver der udarbejdet individuelle handleplaner på de områder, hvor barnet skal støttes til videreudvikling
  • Der arbejdes med anerkendende pædagogik 
  • Der arbejdes med strukturerede læringsmiljøer 
  • Der arbejdes med trin for trin – tilbyder nogle værktøjer, som støtter børnene i selv at mestre vanskelige sociale situationer
  • Støtte til venskabsdannelse 
  • Hjælpe med at lægge strategier for børnene 
  • Være barnets konsulent 
  • Bruge sproget som styrings- og støtteredskab 
  • Bruge gentagelser og hjælp til overskuelighed 
  • Der gives mulighed for samvær i små og store grupper

Krop, sanser og bevægelse:

Sammenhæng:

Børnehuset tager udgangspunkt i Howard Gardner mangesidige intelligensbegreb, da det rummer menneskets mange forskellige virkemåder, udtryksmåder, færdigheder og kompetencer og således bidrager til en god helhedsforståelse af barnet.

Strukturen og dagsrytmen er overordnet den samme hver dag, dog er indholdet af aktiviteterne forskelligt, alt efter hvem der deltager i de pædagogiske aktiviteter.
Der tages hensyn til den store forskel, der er på de 3 årige og 6 årige børn.

Mål: Hvad vil vi?

  • Børnene skal have mulighed for at opleve glæde ved deres krop og ved at være i bevægelse samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner og bevægelser i både fri leg og tilrettelagte udfordringer.
  • Børn skal leve under betingelser, som styrker deres fysiske sundhed, herunder forhold som ernæring, hygiejne og aktiv livsstil.
  • Børn skal have mulighed for aktivt at udforske og tilegne sig den fysiske, sociale og kulturelle verden gennem alle sanser
  • Børn skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner og støttes i at udvikle forståelse og respekt for egen og andres kropslighed

Tegn: Hvad skal vi registrere? (skal være iagttagelige) 

Tiltag: Hvad skal skabe ændringer?

Evaluering: Hvordan går det? Hvor langt kom vi?

  • Vi vil løbende evaluere på stuemøder, personalemøder og forældrebestyrelsesmøder.
  • Der laves årligt en skriftlig evaluering.
  • Dokumentation – via foto og opslagstavle.

Børn med særlig behov:

For at sikre børn med særlig behov bliver set og anerkendt på deres ressourcer og kompetencer, vil vi anvende forskellige metoder, som netop sætter fokus på barnets styrker frem for svaghed

Tiltag:

I samarbejde med forældrene bliver der udarbejdet individuelle handleplaner på de områder, hvor barnet skal støttes til videreudvikling.

  • Der arbejdes med anerkendende pædagogik
  • Der arbejdes med strukturerede læringsmiljøer
  • Der arbejdes med trin for trin – tilbyder nogle værktøjer, som støtter børnene i selv at mestre vanskelige sociale situationer
  • Støtte til venskabsdannelse
  • Hjælpe med at lægge strategier for børnene
  • Være barnets konsulent
  • Bruge sproget som styrings- og støtteredskab
  • Bruge gentagelser og hjælp til overskuelighed
  • Der gives mulighed for samvær i små og store grupper

Natur, udeliv og science:

Overordnet mål:

  • Børn skal have mulighed for at opleve glæde ved at være i naturen og at udvikle respekt for natur og miljø
  • Børn skal kunne erfare naturen med alle sanser og opleve den som et rum for leg og fantasi og som rum for både vilde og stille aktiviteter
  • Børn skal have mulighed for at få mange og forskelligartede erfaringer med naturen og naturfænomener samt for at oplev naturen som et rum for at udforske verden

Sammenhæng: Hvor er vi?

Børnehuset Ans er et aldersopdelt hus med ca. 130 børn, fordelt i 3 teams. 2 gange om året arbejder vi på tværs i hele huset, om et fælles tema.

Vi er beliggende i et naturskønt område med tipi, sø, skov, kuperet terræn og markarealer med dyr.

Vores legeplads rummer mulighed for forskellige læringsmiljøer inden for natur og naturfænomener, med plads til bevægelse og fordybelse.

Vi prioriterer, at børnene kommer ud hver dag, hele året rundt, og får erfaring med naturens gang og forskellige naturfænomener.

Mål: Hvad gør vi?

Myrerne:

  • At børnene viser glæde ved at færdes i naturen samt tør at røre ved dyr, planter og jord

Fårekyllingerne:

  • At give børnene mulighed for at gå på opdagelse og udforske i et inspirerende miljø
  • At give børnene mulighed for at eksperimentere
  • At støtte børnene i begrebsudviklingen om mængde, form og begreber som bagved, under, let, tung
  • At opleve glæden ved at være i naturen, og udvikle respekt for natur og miljø
  • At opleve naturen som et rum for leg og fantasi til vilde og stille aktiviteter

Græshopperne:

  • Skal stifte bekendtskab med emnet "fra jord til bord", for at få erfaringer med fødekæden

Tegn: hvad skal vi registrere? (skal være iagttagelige)

Myrerne:

  • At børnene er glade og nysgerrige, når vi er i naturen
  • At børnene tør røre, lugte og smage i naturen

Fårekyllingerne:

  • At børnene gerne vil ud og lege
  • Har en kendskab til dyr og natur – og viser ansvar
  • At børnene konstruerer, bygger og eksperimenterer ude og inde
  • Leger med tal og former

Græshopperne:

  • Børnene viser interesse for, hvor vores fødevarer kommer fra
  • Børnene deltager aktivt i samtale om emnet, og i vores aktiviteter
  • Vi kan høre børnene snakke indbyrdes om oplevelserne

Tiltag: Hvad skal skabe ændringer?

Myrerne:

  • Ture i nærmiljøet, med muligheder for forskellige natur oplevelser
  • Smage på hvad der er spiseligt
  • Røre ved dyr og planter
  • Lege med naturmaterialer
  • Bruge forstørrelsesglas og insektglas til at undersøge og undres i naturen
  • Bruge IPad til billeder, små film og viden søgning

Fårekyllingerne:

  • Mange naturoplevelser – ude og inde
  • Ex. bygge huler, snegle i terrariet, regnorme i glas, planter i vindueskarmen..
  • Naturvidenskabelige eksperimenter – luft, vand
  • Emneuger - deltage i Naturens Dag i september
  • Arbejde med tal, farver, mængde, mål, former, vægt..
  • Spil
  • Give børnene kendskab til de forskellige årstider - og hvad de bringer: høst, kastanjer..
  • At børnene har adgang til forstørrelsesglas.

Græshopperne:

  • Rugekasse - fra æg til kylling (måske)
  • Besøg på Hinge Osteri
  • Udstilling til sommerfesten
  • Lave mad på bål
  • Snak om maden og hvor den kommer fra
  • Lave smør, mel, brød mm
  • Lave neg til fuglene
  • Sange og remser
  • Bøger
  • Kreative aktiviteter

Evaluering: Hvordan går det? Hvor langt kom vi?

  • Vi vil løbende evaluere på teammøder, personalemøder og forældrebestyrelsesmøder.
  • Dokumentation

Børn med særlige behov:

For at sikre børn med særlig behov bliver set og anerkendt på deres ressourcer og kompetencer, vil vi anvende forskellige metoder, som netop sætter fokus på barnets styrker frem for svaghed

Tiltag:

  • I samarbejde med forældrene bliver der udarbejdet individuelle handleplaner på de områder, hvor barnet skal støttes til videreudvikling
  • Der arbejdes med anerkendende pædagogik
  • Der arbejdes med strukturerede læringsmiljøer
  • Der arbejdes med trin for trin – tilbyder nogle værktøjer, som støtter børnene i selv at mestre vanskelige sociale situationer
  • Støtte til venskabsdannelse
  • Hjælpe med at lægge strategier for børnene
  • Være barnets konsulent
  • Bruge sproget som styrings- og støtteredskab
  • Bruge gentagelser og hjælp til overskuelighed
  • Der gives mulighed for samvær i små og store grupper

Kultur, æstetik og fællesskab:

Overordnet mål:

  • Børnene får mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer
  • Børnene har adgang til materialer, redskaber og moderne medier, som kan give oplevelser og bidrage til børns skabende kulturelle aktiviteter
  • Børnene får lejlighed til at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud

Sammenhæng: Hvor er vi?

  • Der arbejdes med kulturelle udtryksformer og værdier i den pædagogiske praksis i børnenes egne grupper og også på tværs af hele børnehaven.
  • Strukturen og dagsrytmen er overordnet den samme hver dag, dog er indholdet af aktiviteterne forskelligt, alt efter hvem der deltager i de pædagogiske aktiviteter.
    Der tages hensyn til den store forskel, der er på de 3 årige og 6 årige børn.
  • Kulturelle udtryksformer, handler blandt andet om hvordan vi gennem forskellige aktiviteter, så som musik, drama, tegne og male udtrykker vores kultur.
  • Kulturelle værdier forstår vi som de værdier vores fællesskab i Børnehuset Ans bygger på. Herunder ligger også mødet med, forståelsen og respekten for andre kulturer.
  • Det at udtrykke sig på forskellige måder, er en stor del af hverdagen i Børnehuset Ans, og børnenes leg indeholder en mangfoldighed af kulturelle udtryk. Børnene tegner, ”læser” i bøger, synger, danser, klæder sig ud, dramatiserer med mere.
  • De voksnes opgave er at understøtte disse udtryksformer både ved at stille materialer og muligheder til rådighed for børnene, og ved at fange deres interesseområde og bygge videre på dem, samt ved at gå foran, inspirere ved at vise børnene nye muligheder og måder at udtrykke sig på.

Mål: Hvad vil vi?

Myrerne:

  • Børnene får mulighed for at styrke fantasien og den sansemotoriske udvikling

Fårekyllingerne:

  • At børnene bliver præsenteret for og afprøver forskellige kulturelle udtryksformer

Græshopperne:

  • At udvikle børnenes kendskab til sig selv, hinanden og deres forskelligheder

Tegn: Hvad skal vi registrere? (skal være iagttagelige)

Myrerne:

  • At børnene er nysgerrige og har lyst/mod til at deltage i planlagte kulturelle og sansemotoriske tilbud

Fårekyllingerne:

  • At børnene synger, tegner, klipper, klistre, leger drama lege og
    udforsker sig kreativt i naturen i deres frie leg

Græshopperne

  • Større åbenhed børnene imellem

Tiltag: Hvad skal skabe ændringer?

Myrerne:

  • Børnene skal have tilgang til et nuanceret tilbud af materialer, der
    appellerer/udfordrer til kreativ aktivitet

Fårekyllingerne:

  • Fællessang og musik – fortælling – kreativt værksted – drama leg – dukketeater- biograftur – rollespil i naturen – indianer tema

Græshopperne:

  • Matrix på barn/barn relationer nu og til foråret i mindre grupper. Lave børnenes stamtræ. Kende børnenes boform- massage i kælderen. - arbejde med gensidig respekt og fordikort - læse kapitel bøger om emnet. Dokumentation om emnet i forskellige materialer.

Evaluering: Hvordan går det? Hvor langt kom vi?

  • Vi vil løbende evaluere på stuemøder, personalemøder og forældrebestyrelsesmøder
  • Der laves årligt en skriftlig evaluering
  • Dokumentation – via foto, huset dagbog, kalender på stuen og udstilling af de forskellige projekter, der kan give forældrene et indblik i forløbet

Børn med særlig behov:

For at sikre børn med særlig behov bliver set og anerkendt på deres ressourcer og kompetencer, vil vi anvende forskellige metoder, som netop sætter fokus på barnets styrker frem for svaghed

Tiltag:

  • I samarbejde med forældrene bliver der udarbejdet individuelle handleplaner på de områder, hvor barnet skal støttes til videreudvikling
  • Alle voksne kender de enkelte handleplaner
  • Der arbejdes med anerkendende pædagogik
  • Der arbejdes med strukturerede læringsmiljøer
  • Der arbejdes med trin for trin – tilbyder nogle værktøjer, som støtter børnene i selv at mestre vanskelige sociale situationer
  • Støtte til venskabsdannelse
  • Hjælpe med at lægge strategier for børnene
  • Være barnets konsulent
  • Bruge sproget som styrings- og støtteredskab
  • Bruge gentagelser og hjælp til overskuelighed
  • Der gives mulighed for samvær i små og store grupper