To piger holder om hinanden

At børn udvikler gode sociale kompetencer, har betydning for barnets udvikling på alle områder. At være et socialt velfungerende barn, gør barnets færden i mange sammenhænge uproblematisk, det vil være vellidt og respekteret af omgivelserne. Derfor lægger vi vægt på at barnet får en social forståelse og færden.
Vi vægter venskaber mellem børn højt, da vi mener, det er afgørende for børns udvikling og trivsel.

Mål:

  • at barnet mødes af omsorg, nærhed fra de voksne, der omgiver det.
  • at børn udvikler venskaber og kammeratskabsgrupper.
  • at vi giver rum og tid til fordybelse i leg både ude og inde.
  • at børn får opbygget selvtillid og selvværd.
  • at børn får fornemmelse af fællesskab.
  • at børn udvikler respekt for andre.
  • at børn udvikler personlige kompetencer/identitet.
  • at børn er medansvarlige for oprydning og passe på vores ting.
  • at børn taler ordentlig til børn og voksne.
  • at børn skaber rum for hinanden (eks. gode lyttere).

Det gør vi:

  • ved at der er voksne, der interesserer sig for det enkelte barn, at man har kendskab til barnets baggrund.
  • ved at være lyttende og gå i dialog med barnet.
  • ved at vi lærer børnene at reflektere over hændelse/episoder  og ved at vi voksne tager tingene op på et generelt plan.
  • ved at vi voksne fungerer som mæglere mellem børnene, hjælpe med at lytte og forstå, hvad børnene siger til hinanden.
  • ved at give plads til selv at løse konflikter, med en voksen som sikkerhed og som hjælper til at spørge ind og give forslag til løsninger.
  • ved at lave gode betingelser for leg og fordybelse.
  • ved at vi voksne hjælper med at skabe forbindelse mellem børn.
  • ved at skabe gode fysiske muligheder ude og inde.
  • ved at børn bliver taget alvorlig og talt med respekt.
  • ved at samle børn i grupper hvor fællesskabsfølelsen udvikles.
  • ved at voksne er kulturdannende – eks. hvordan man taler med hinanden.
  • ved at støtte børnenes evner/lyst til at lave teater/skuespil/dans osv.
  • ved at organisere rollelege – børnene stilles overfor balancen mellem selvhævdelse og selvkontrol.