Natur og naturfænomener

Børn på skråning

Det er vigtigt for os, at vi lærer børnene at omgås naturen.
Naturen i sig selv byder på mange aktivitetsmuligheder, på mange ting at opleve, studere og forundres over.
Vores store legeplads inspirerer til at være ude, der er mulighed for at sanse og undersøge naturen.
Legepladsen bål sted bruges som en pædagogisk aktivitet, hvor børnene lærer at forberede bål, lave mad, brød, popcorn, pandekager m.m. Der er altid voksenopsyn ved bålet.

Mål:

  • børn skal have mulighed for at stifte bekendtskab med og tilegne sig viden om natur           
  • børn kan udvikle glæde ved at færdes i naturen
  • børn bliver fortrolige med naturens planter og dyr
  • børn får erfaring med ild, luft, jord og vand  
  • gennem mangeartede naturoplevelser får skærpet sanserne samt stimuleret deres nysgerrighed
  • børn skal lære at bruge/behandle naturen med respekt og nænsomhed
  • børn skal have kendskab til – og bruge nærmiljøet
  • skabe sammenhæng i inde og uderummet, naturen skal være tilgængelig for børnene i dagligdagen

Det gør vi:

  • tilstræber at børnene får mange forskelligartede erfaringer med naturen.
  • tager på ture til åen eller skoven og udforske og tale om, hvad lever i å og skov. Bevæger os i forskellige terræner, går opad går nedad, ser på høje og lave træer.  Lærer børnene at behandle beplantning og dyr med respekt. Eks. træder vi ikke på en edderkop eller ødelægger dens spind. 
  • fortæller sagn/historier der er forbundet med vores område – f.eks. Troldhøj, Gudenåen og engen hvor Grauballemanden lå.
  • vi færdes ude året rundt i alt slags vejr, dvs. børnene oplever de forskellige årstider og mærker på egen krop vejr, vind og temperaturforskelle.
  • arbejder med de forskellige årstider, taler om påklædning (bruger megen tid i garderoben med snak om hvilket tøj der er passende)– årstidens mad, fra frø til spire, tager på bondegårdsbesøg og bruger vores urtehave.
  • eksperimenterer, frost/tø, hvad kan flyde oven på vand.
  • graver i jordhuller, leger med vand, laver mudderkager og erfarer at             
  • det våde er tungere end det tørre.
  • tager fat i de spontane oplevelser/spørgsmål, går på opdagelse i naturen, lytter og iagttager, finder biller under stenene, dyrespor, finder en død fugl eller dyreskelet og snakker liv og død. Vi finder ting, som vi tager med hjem og kigger i naturbøger og sammenligne.