Sprog

Vi har særlig fokus på børns sproglige læring og udvikling, derfor har valgt at indrette et børnebibliotek, hvor indretning og inventar understøtter et sprogstimulerende læringsmiljø.

Vi har et bredt udvalg af børnelitteratur, både højtlæsningsbøger, billedbøger og emnebøger. Vi køber og låner bøger så vi både har klassisk og nyere børnelitteratur. Her har børnene mulighed for selv at kigge i bøger og få læst højt.

Der er altid voksne i biblioteket og vi skaber en stille og rolig atmosfære, så der er mulighed for, at børnene kan fordybe sig i bøgernes verden.

Vi tror på børnenes nysgerrighed overfor sproget bliver skærpet i kraft af at der bliver læst højt, kigget i og snakket om bøger, billeder, bogstaver og ord. Vi giver dermed gode muligheder for, at børnenes læser og skrivefærdigheder udvikles positivt.

Vi styrker børnenes sprog bla. ved Dialogisk læsning i små og større børnegrupper fx i børnebiblioteket, ved samlinger, frokostmåltiderne osv.