Overordnet mål:
At tilbyde børnene mange forskellige muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer.

At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige stærke og alsidige personer, der selv kan tag initiativ.

At skabe mulighed for, at børnene oplever sig som værdifulde deltagere i og medskabere af et socialt og kulturelt fællesskab.

Sammenhæng: Hvor er vi?
Børnehuset tager udgangspunkt i Howard Gardner mangesidige intellingensbegreb, da det rummer menneskets mange forskellige virkemåder, udtryksmåder, færdigheder og kompetencer og således bidrager til en god helhedsforståelse af barnet.

Der arbejdes med Barnets alsidige personlige udvikling i den pædagogiske praksis i børnenes egne grupper og på tværs af hele børnehaven.
Strukturen og dagsrytmen er overordnet den samme hver dag, dog er indholdet af aktiviteterne forskelligt, alt efter hvem der deltager i de pædagogiske aktiviteter.
Der tages hensyn til den store forskel, der er på de 3 årige og 6 årige børn.

Mål: Hvad vil vi?
At barnet får mulighed for at udvikle sig optimalt og styrke selvværd og selvtillid i samspil med andre børn og med voksne

At barnet mødes som den person det er og derved får plads til at udvikle sig som en stærk og alsidig person

Børnene skal have mulighed for at få betydningsfulde sociale relationer

Tegn: Hvad skal vi registrere? (skal være iagttagelige)
Græshopperne:

  • Børnene kan nævne deres ”personlige data” (navn, efternavn, fødselsdag osv.)
  • Børnene har mindst 1 de mener de leger godt med

Fårekyllingerne:

  • At de ved, hvad de hedder, hvor de bor, familien
  • en bevidsthed om hvem de er og hvor de hører til

Myrerne:

  • Børnene begynder at aflæse og handle ud fra andres ansigtsudtryk
  • Børnene kan vente på tur, på badeværelset og i garderoben

Tiltag: Hvad skal skabe ændringer?
Græshopperne:

  • Stamtræ – ”den gode stol”
  • Matrix – ”den gode stol” – interview

Fårekyllingerne:

  • Stamtræ, Billeder, fødselsdagkalender, farvelægge fotos, genkende sig selv
  • Trin for Trin
  • Den varme stol - matrix
  • Fælles projekter
  • Læse bøger
  • Tegninger

Myrerne:

  • Trin for trin, matrix
  • Anerkende når vi hører og ser et barn reagerer på egne og andres følelser
  • Læse bøger, hvor der er fokus på følelser og ansigtsudtryk
  • Anerkende at vi har set børnene og at vi hjælper dem, når det bliver deres tur
  • Guide/fortælle børnene hvornår det er deres tur
  • Anerkende de børn som kan vente

Evaluering: Hvordan går det? Hvor langt kom vi?
Vi vil løbende evaluere på stuemøder, personalemøder og forældrebestyrelsesmøder.
Der laves årligt en skriftlig evaluering
Dokumentation – via foto og opslagstavle.

Børn med særlig behov:
For at sikre børn med særlig behov bliver set og anerkendt på deres ressourcer og kompetencer, vil vi anvende forskellige metoder, som netop sætter fokus på barnets styrker frem for svaghed

Tiltag:

  • I samarbejde med forældrene bliver der udarbejdet individuelle handleplaner på de områder, hvor barnet skal støttes til videreudvikling.
  • Der arbejdes med anerkendende pædagogik
  • Der arbejdes med strukturerede læringsmiljøer
  • Der arbejdes med trin for trin – tilbyder nogle værktøjer, som støtter børnene i selv at mestre vanskelige sociale situationer.
  • Støtte til venskabsdannelse
  • Hjælpe med at lægge strategier for børnene
  • Være barnets konsulent
  • Bruge sproget som styrings- og støtteredskab
  • Bruge gentagelser og hjælp til overskuelighed
  • Der gives mulighed for samvær i små og store grupper